Kære du

Det kan være en ret voldsom oplevelse at starte på noget nyt. Nye mennesker, nye omgivelser og en helt ny struktur i hverdagen. Gymnasiet er et kæmpe spring, og jeg kansagtens forstå hvis du er overvældet og synes det ikke helt føles rigtigt. 

Det kan selvfølgelig være et udtryk for at gymnasiet ikke er noget for dig, men jeg tror det er vigtigt at du giver det lidt tid for at se om det ikke ændrer sig med tiden. 

Selv om alle er flinke og at det måske egentlig burde føles okay, så kan det alligevel sagtens være enormt stressfuldt at stå i en situation hvor så mange ting er nye og anderledes. Måske er det derfor at tårerne presser på og du har brug for at græde?

Måske kan du prøve at tænke den her følelse af at noget er galt, som et udtryk for at du har brug for tid og ro til at fordøje alt det nye. At du har brug for tid til at vende dig til alle de nye mennesker omkring dig, og den hverdag I sammen nu skal have sammen. Det er helt naturligt. Måske er du ikke den eneste i klassen? Du er i hvert fald ikke den eneste. Her i Cyberhus har vi fået mange henvendelser fra unge der lige er startet på gym. Mange der ligesom dig er blevet overvældet og har svært ved at håndtere alt det nye uden helt at kunne sige hvorfor og hvad det præcis handler om. 

Prøv at se tiden an og se om ikke du finder mere ro, og om ikke den her fornemmelse bliver mindre i takt med at du lærer alt det nye bedre at kende. Giv dig selv tid og plads til at lære det hele at kende og accepter at der nok kommer dage som bare ikke er særlig gode. 
Snak med dine forældre om hvordan starten har været. De har måske selv oplevet hvor svært det er at starte på noget nyt, og jeg tænker det kan være en god hjælp ikke at gå helt alene med de her tanker. 

Mange hilsner
Niels-Christian