Grim men skøn

brevkassespørgsmål

Grim men skøn

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 12 år 5 måneder siden

Der er en pige som jeg mødte på en ferie, hun kom hen og spurgte efter mit nr. Og jeg gav det til hende. Vi skriver stadig sammen og har aftalt og mødes, men problemet er bare at jeg ikke syntes at hun er smuk:( mine venner så nogle billeder af hende og begyndte at grine og sagde hun var mega grim. Syntes heller ikke selv at hun er speciel pæn, men hun er utrolig sød, rar og forstående. Og det er som om at jeg er forelskede i hendes personlighed og ikke i hendes udsende. Og mine venner vil helt sikkert drille mig hvis vi blev kærester. Hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er lidt svært hvad du skal gøre når du kan mærke at du godt kan lide hendes personlighed, men at du ikke synes hun er så pæn. 

Først vil jeg gerne vil sige, at det må være dejligt du har fundet en sød og forstående pige, men at jeg også godt kan forstå, hvis du tænker lidt over det med udseendet.  

Jeg synes der er 2 muligheder:

1. Hvis du kan mærke at du har lyst til at blive kæreste med hende, så er det nok fordi du virkelig er forelsket hende og at udseendet ikke gør så meget. Hvis de andre drenge lærer hende at kende, så kan det også være, at de faktisk ikke synes hun er så grim alligevel. 

2. Hvis du kan mærke, at du kommer til at tænke meget over det med udseendet og at du faktisk synes at udseendet er vigtigt for dig, så kan det godt være at I ikke skal være kærester, men måske bare nøjes med at være gode venner. 

Så mit råd dig vil være, at du prøver at mærke efter, hvad der betyder noget for dig og så skal du prøve at handle ud fra det.

De bedste hilsner Sine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program