Genert overfor min kæreste..

brevkassespørgsmål

Genert overfor min kæreste..

brevkassespørgsmål af
Marie
14 år
Oprettet 2 år 11 måneder siden

Kære brevkasse.

Jeg har fået en rigtig sød kæreste.

Vi var sammen i går, han ville utrolig gerne kysse, og det ville jeg da også. Men jeg afviste ham flere gange, fordi jeg er så genert!

Jeg er Mega genert, jeg har jo aldrig helt kysset med en dreng før, kun i s p eller k. Og han ville også snave? 

Men seriøst jeg har jo aldrig prøvet at snave, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre!!

De irriterere mig at jeg skal være genert overfor min egen kæreste, please hjælp, det er en lorte situation.:/

 

Svar: 

Hej med dig

Først og fremmest dejligt for dig, at du har fundet en kæreste, som du er glad for. Tilmed forstår jeg, du kan være lidt nervøs ved at kysse, når det er helt nyt for dig, så jeg vil give dig mine bedste råd til, hvordan du kan tackle det. 

Du skriver, at du aldrig har snavet eller kysset før. Da du kun er 14 år, tænker jeg det er en helt normal alder, hvor det sker for første gang og derfor er det heller ikke sikkert din kæreste har så meget erfaring med det? Det er nyt for jer begge to, og det kan du sagtens sige til ham, hvis du har det bedst med det? Det kan være det tager presset lidt af dig, hvis du fortæller ham, at det er derfor du afviser ham og ikke fordi, du ikke vil kysse med ham. Samtidig kan du overveje om du har mere lyst til at i starter med at kysse og først senere snaver, når du har lyst til det? så er det mere stille og roligt og kan være lettere for dig at gå til? Husk samtidig på kun at gøre det du har lyst til og ikke sig ja, bare fordi han har lyst. Så hvis du føler det er for meget, tænker jeg du kan sige det til din kæreste, så I kan vente til du er klar. 

Jeg vil samtidig sige at selvom man kan være nervøs, så skal det nok gå, fordi det jo er en du er glad for, som du skal kysse. Det er en som du er vild med og derfor skal det nok gå godt. Når man har følelser for en person er det ofte rart at være tætte, røre hinanden og kysse. Men når det er nyt, kan det godt være noget man skal vende sig til. Det kan også godt spille ind, at du er vild med ham og derfor nervøs for om han nu synes, du kysser okay osv. Men igen tænker jeg, at du må huske på, at der sikkert er en grund til at i har fundet sammen og derfor tror jeg også du vil føle det er rart at kysse hinanden. Og så handler det måske ikke så meget om præcis hvordan man kysser, men mere om at nyde det, gøre hvad der falder naturligt og følge hinandens bevægelser. Husk på at han kan lide dig som den du er, højst sandsynligt vil forstå at du er nervøs og at det er nyt for dig. 

 

De bedste hilsner Maria

MariaFPs billede
Maria har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program