genert.

brevkassespørgsmål

genert.

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 14 år 5 måneder siden

Har i tips til at blive mere udadvendt? -Jeg er meget genert, skriver meget kort.

Svar: 

Hej

At være genert er helt almindeligt og der er mange børn og unge som er generte. Der er meget stor forskel på mennesker og nogle er udadvendte og nogle er indadvendte, og sommetider ændrer det sig når man bliver lidt ældre. Der er også helt normalt.

Jeg ved ikke, om du har prøvet at snakke med dine forældre, måske ældre søskendene, men de kan sikkert også fortælle dig, at de selv var generte som yngre og at det ofte med tiden forsvinder mere og mere.

Men jeg synes det er helt ok, hvis du kan mærke at du godt kunne tænke dig at være lidt mere udadvendt. Og jeg tror godt man kan gøre nogle ting for at ændre lidt på det, men jeg tror det er nemmere hvis du får lidt hjælp til det, fordi det kan godt være svært at gøre alene.

Noget der måske kunne hjælpe dig til at være blive udadvendt, kunne være at begynde til en aktivitet(sport, dans, noget kreativt). Du kunne snakke med dine forældre, om i sammen kunne finde noget du kan gå til. Det er nemlig tit, at man der møder nye mennesker og kan prøve at snakke med en masse andre unge, når man laver noget man syntes er sjovt.

Ligger generthenden i skolen? Så kunne det være en god idé at sammen med dine forældre at prøve og snakke med din klasselære og fortælle ham/hende du ønsker at være lidt mere udadvendt, men ikke rigtig ved hvordan du skal gøre.

Det er svært for mig, at sige præcist hvad der kunne hjælpe dig fordi jeg ikke kender dig, men det gør dine forældre og skolelære og derfor er det rigtig godt at snakke med dem omkring det her med f.eks. at starte på en aktivitet du syntes er sjov. Så længe man laver noget man selv rigtig godt kan lide, får man også lyst til at snakke med andre om det.

Mange hilsner Malene

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program