Første Besked

brevkassespørgsmål

Første Besked

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 7 år 8 måneder siden

Hej jeg er en dreng på 14 år, og der er den her pige som er vild med. Men jeg ved ikke om hun kan lide mig. Vi var det den her fest hvor vi havede en god kemi. Ved ikke om jeg skal skrive den første besked til hende... jeg har også et andet problem fordi at jeg for 1 år siden spurgt hende om kærester men fik nej så ved ikke jeg bare skal droppe det

Svar: 

Hej med dig.

Det kan være rigtig dejligt at have fundet en pige, som man er vild med. Men det kan føles rigtig usikkert, når man ikke ved om ens følelser er gengældt.

Jeg kan godt forstå, at du er i tvivl om du skal kontakte hende, når du er blevet afvist af hende tidligere. Det er aldrig rart at blive afvist, og derfor tænker jeg også, at det er helt naturligt, at du er lidt i tvivl om, hvad du skal gøre nu. Jeg tænker dog, at du godt kan skrive til hende uden at spørge hende med det samme, om hun har samme følelser for dig. Du skriver, at I havde god kemi til den her fest, så derfor tænker jeg, at det vil være helt okay at skrive til hende og fx sige tak for sidst og at det var hyggeligt at snakke med hende. På den måde kan I starte med at skrive sammen stille og roligt, og derefter kan du så vurdere, om du har lyst til at spørge hende om hendes følelser for dig. Det er nemlig lidt lettere at vide, om en anden har følelser for en, når man kender hinanden lidt bedre. Så hvis du har mod på at skrive til hende og I får skrevet lidt sammen, så kan du måske spørge hende, om hun har lyst til at lave noget sammen med dig, fx gå en tur eller tage i biografen.

Der er desværre altid en risiko for, at den person man er vild, ikke har det på samme måde som selv. Og det kan være rigtig hårdt, men desværre kan man ikke bestemme over andres følelser. Men den risiko vil der altid være, og den eneste måde, man kan finde ud af, hvordan den anden har det, er ved at spørge. Så hvis hun nu ikke har det på samme måde som dig, så tror jeg stadig kun, at hun vil blive glad og smigret over, at der er en, der godt kan lide hende.

Så mit råd til dig er altså, at hvis du har mod på det, så kan du godt skrive til hende, og hvis det går godt, så kan du efter lidt tid vurdere, om du skal fortælle om dine følelser for hende igen.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og held og lykke med det hele.

Mange hilsner
Pernille

 

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program