føelserne!

brevkassespørgsmål

føelserne!

brevkassespørgsmål af
Emily
12 år
Oprettet 7 år 6 måneder siden

Der er bare den her helt fantastiske dreng jeg har kunne lide siden 0. Klasse og har ik kunne sige det jeg føler for ham før nu der er altså gået 6 år nu hvor jeg bare har skrevt med ham og altid føler mig glad sammen med han er rigtig sød. Der er bare det at når jeg er sammen md ham bliver jeg rød i hovedet og bliver nød til at gå væk. Han hjælper tit hvis der er noget han får mig altid i godt humør. Da jeg skrev til ham at jeg havde føelser for ham sagde han at jeg var lidt for ung til ham og jeg er kun 2 år yngre end ham. jeg vil gerne være mere end venner men tror ik han vil hvordan kan je vide om han kan lide mig? hjælp mig!

Svar: 

Kære dig

Jeg kan virkelig godt forstå at du er i tvivl om hvad du skal gøre. Det kan være noget så frustrerende at være venner med en som man er vild med, og særligt når man har været forelsket i så mange år. Jeg synes det er rigtig flot at du fortalte ham om dine følelser, selvom hans svar ikke var som du håbede. Nu er det sådan at jo ældre man bliver, jo mindre betyder alderen, men desværre så kan det hurtigt betyde ret meget når du er 12 og han er 14. For der sker rigtig meget lige i de år, og man kan nemt komme til at føle sig mere moden end dem der er 2 år yngre. Når det så er sagt, så lyder det til at I er gode venner, og alderen betyder måske ikke så meget for ham, når du er 15 og han er 17, og så kan du jo prøve igen? Men ak, 3 år kan føles som en evighed når man er forelsket, og jeg tænker at du måske vil have rigtig svært ved at vente. Hvis du nu ønsker et svar lige her og nu, så tænker jeg at det eneste du kan gøre, er at spørge ham ligeud. Jeg tænker dog at du nok også er nødt til at forberede dig på at han ikke gengælder dine følelser lige nu, men at han rigtig gerne vil fortsætte med at være venner. Og så er det måske nok? I hvert fald for nu, og så må du vente og nyde at I er venner, at han får dig i godt humør og også nyde at du er forelsket. For det kan være en rigtig dejlig følelse. Det kan jo også være at dine følelser ændrer sig hen af vejen, og måske kommer han til at fylde mindre for dig, hvis du ved at det ikke er muligt med et forhold lige nu? 

Jeg ved godt at mit svar nok ikke var det du håbede på, men jeg tænker ikke at du skal give op. Han kan jo godt lide dig som ven, og hvis du fortsætter med at være en god ven for ham, og han fortsætter med at gøre dig glad, så kan det sagtens ske at I ender med at blive kærester. Lige nu passer tiden måske bare ikke til det, og du må respektere at han ønsker noget andet end dig lige nu.

Jeg håber du kan bruge mit svar. Husk at du også er velkommen i vores chat, hvis du ønsker at snakke om noget efter du har gjort (spurgt ham ligeud) eller ikke gjort noget (vente).

Kærlig hilsen

Signe 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program