Forvirret?!

brevkassespørgsmål

Forvirret?!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 4 måneder siden

Jeg har et slags spørgsmål, det ville være dejligt hvis jeg kunne få en forklaring, eller lidt hjælp? Altså jeg er nok meget forvirret... Og jeg ved ikke om det bare er et normalt teenage liv? Altså når jeg tænker bliver jeg utroligt bange for at nogen kan hører mine tanker... Er godt klar over at der ikke er nogen der kan hører hvad jeg tænker, men alligevel bekymrer jeg mig omkring det! Og når jeg skriver sms'er så er jeg bange for at alle kan se mine sms'er... Også selvom at jeg sidder for mig selv! Og når jeg hvisker til nogen... Hvilket jeg kan finde på af og til når det ikke må høres af andre end en bestemt person... Så tror jeg at ALLE kan høre det! Når jeg snakker med mine nærmeste veninder på mit værelse og snakket om mit privat liv, så tror jeg at alle kan hører det... Også dem udenfor mit hus... Jeg føler virkeligt at jeg bliver stalket 24/7 ! Og jeg deler kun mit privat liv med mine veninder... Ikke med min familie eller noget... Jeg er bange for at min familie høre om alle mine private ting... Hvilket gør mig UTROLIGT frustreret! Jeg har overvejet at spørger min mor om hun ikke kan bestille tid til mig, hos en psykolog... Sådan at jeg ikke skal gå rund og tænke sådan som jeg nu gør, hele tiden!! Ved ikke om en eller anden kan hjælpe mig... Eller give gode råd... Det var hvertfald godt at komme ud med! - halle :)

Svar: 

Hej med dig.

Hvor er det godt at du skriver herind så du kan få sat nogle ord på hvordan du har det. Det er virkelig sejt af dig:)

Det lyder som om at du kæmper med nogle svære tanker, og det må være hårdt for dig at være så bekymret for at andre kan høre hvad du tænker og fortæller om dit privatliv. Jeg synes du skal vide at der ikke er noget galt i at man gerne vil have hemmeligheder, og der er heller ikke noget galt i at man er en privat person, der ikke råber op om alle mulige ting, som ikke kommer andre ved. Det lyder dog som om at det har taget overhånd hos dig, og at det er kommet til at fylde rigtig meget i dine tanker.

Du skriver at du ikke deler dit privatliv med dine forældre. Nu ved jeg ikke om du slet ikke fortæller dem noget om dig selv, men jeg synes det er vigtigt at du får snakket med dem om hvordan du har det. Fortæl dem, at de her tanker fylder rigtig meget og at du har brug at få snakket om det. Samtidig synes jeg det kunne være en god idé at du fik en snak med din læge om hvordan du har det. Så kan I sammen tage stilling til hvilken hjælp der er den rette for dig; og du kan eventuelt få en henvisning til en psykolog. Hvis du synes det er svært at snakke alene med lægen om de her ting, kan du sagtens tage din mor eller en anden med.

Jeg synes det er så flot af dig at du har skrevet herind, -det er første skridt på vejen til at få den rette hjælp. Hvis du har brug for at snakke mere med en voksen om dine tanker og følelser, er du altid velkommen til at logge på her i chatten. Den er anonym og har åbnet man.-tors. kl. 14-19 og fre. kl. 13-16. Du er naturligvis også velkommen til at skrive til brevkassen igen.

Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke med det.

Venlig hilsen

Nina

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program