forvirret

brevkassespørgsmål

forvirret

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 6 måneder siden

hej kan i hjælpe mig. jeg er forvirret. når jeg ikke kan komme op til tiden om morgenen, skælder min far ud og siger, at nu er jeg snart voksen og må se at få det lært. når jeg vil til fest i weekend, får jeg at vide, at jeg ikke er voksen og ikke selv må bestemme, hvornår jeg kommer hjem. henne i skolen siger jeg ikke meget. jeg er nok typen, der er meget genert. men såden er det ikke, når jeg er sammen med mine venner fra sejlklub. så er jeg den, alle ser op til, fordi jeg har vundet en masse medaljer. kan du give mig et råd til, hvordan det hele blive lidt mindre forvirrende.

Svar: 

Hej

I forhold til at du både får at vide at du er voksen og skal lære at stå op, men samtidig får at vide at du ikke er voksen nok til selv at bestemme, så kan jeg godt forstå det er forvirrende. Dersværre er der rigtig mange unge der har det sådan. Du har en alder hvor dine forældre synes det er vigtigt at du lærer at tage ansvar, fordi det er en del af at blive voksen. Samtidig vil de stadig gerne passe på dig, og ser dig som deres unge søn. Derfor kan det være modstridende det de siger til dig.

Du skriver, at du har nogle forskellige roller, afhængigt af hvor du er. Når du er i skole holder du dig i baggrunden, mens du er i fokus i sejlklubben. Vi tager alle nogle forskellige roller når vi er forskellige steder. Det er meget normalt, at man ikke er helt den samme person når man er på arbejde som når man er hjemme. Det kan eventuelt være fordi at man slapper mere af derhjemme. I sejlklubben er du helt sikkert meget dygtig og de andre ser op til dig. Derfor slapper du nok mere af når du er der, og så kan du være en anden person. Prøv at tænk over hvad der gør at du er mere genert i skolen. Måske er du mere usikker på dig selv når du er der. Du må prøve at slappe mere af, og tro på dig selv. Jeg er sikker på du også har en masse kvaliteter som de vil synes er gode henne i skolen.

Venlig hilsen Denise

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program