Forhold uden sex
Forhold uden sex
Hej jeg er lige blevet 16, er det ulovligt at være sammen med en der er 12 ( bliver 13 til december). Vi kan godt lide hinanden. Men er bare usikker på om det er lovligt eller ulovligt. Mine forældre siger det er ulovligt. Men det tror jeg ikk, men vil bare lige være sikker
Hej med dig
Det er helt korrekt at loven om seksuel lavalder ikke tillader at man har sex med nogen under 15 år. Det er altså ulovligt at have sex med nogen under 15 år.
Loven er dog lavet for at beskytte børn under 15 mod at blive udnyttet af voksne, og derfor er det som udgangspunkt heller ikke en lov som bliver brugt i forhold til et kærestepar, hvor den ene er 15 og den anden er 14. Her tager man udgangspunkt i at parret er jævnaldrene, og så længe begge parter ønsker sex, er det okay.
MEN...det er så lige det her med jævnaldrene. Når du er 16 og den her pige er 12, kan man godt diskutere om I er jævnaldrene?
Loven siger ikke noget om hvor gammel man skal være før man må have sex. Det må man som udgangspunkt gerne som 12-årig. Men når man har lavet en grænse på 15 år, som seksuel lavalder, er det fordi man vurderer at man skal være minimum 15 år før man er moden nok til at tage stilling til noget der er så stort og vigtigt som sex.
Lad mig sige det lige ud. Det er ikke en god idé at have sex med hende. Måske føler hun sig klar og måske har hun lyst nu. Men det er præcis det man kan have svært ved at overskue før man bliver ældre. Og at have sex for tidligt kan ødelægge meget mere end det kan gavne. Hvis I kan lide hinanden kan I selvfølglig sagtens fortsætte med at ses. Men som overskriften på dit spørgsmål hedder, tænker jeg det er bedst at fortsætte uden sex et stykke tid endnu. Det handler både om at passe på hende. Men også om at passe på dig selv.
Hvis I er glade for hinanden, er det helt sikkert også værd at vente på. Og hvis det måske handler mere om sex, synes jeg du skal finde en pige på din egen alder i stedet.
Venlig Hilsen
Niels-Christian