Forelsket i fyr med kæreste
Forelsket i fyr med kæreste
Her på min højskole har jeg for første gang mødt en fyr, jeg sådan rigtig kan lide og som viser stor interesse i mig også.
Mine venner her fortæller mig, at der er meget snak om os, fordi alle kan se vi er lidt lune på hinanden. Men der er bare det, at han har en kæreste. En som også har været på besøg nogle gange. Jeg har prøvet at virke lidt afvisende, for kæresten ser så venlig og uskyldig ud, men jeg kan mærke, at han søger kontakt til mig.
Og der var nogen, der sagde, at han fortalt at det ikke gik så godt mellem ham og kæresten, selvom det nu ikke virker sådan. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har virkelig aldrig mødt en som ham før, en der minder så meget om mig på flere punkter, og som rent faktisk kan lide mig. MIG!
Jeg er også ret nervør for at det rent faktisk skulle blive til noget. Jeg har aldrig haft en kæreste, eller haft sex. Er det ikke vildt pinligt, når der kommer blod på lagenet første gang, man går i seng med én? Så har jeg også bumser på ryggen, noget jeg er forfærdelig pinlig over. Hvad kan man gøre ved det, og hvornår går de væk?
Hej
Det er en dejlig ting at møde en fyr som man syntes er sød, og som også kan lide en. Men det bliver selvfølgelig kompliceret når han har en kæreste. Hvis du gerne vil have der sker noget mellem jer, vil jeg foreslå dig, at du venter til han har gjort det forbi med sin kæreste. Du kan gøre det tydeligt for ham, at du gerne vil være kærester eller sammen med ham.
Men han må vide, at det først er når det andet forhold er slut. Hvis man er sammen med en fyr der har en kæreste, og derefter bliver kærester med ham, kan det betyde at man får svært ved at stole på ham. Det lyder til, at han er interesseret i dig. Men det kan være en flirt for ham, det er derfor ikke sikkert at han vil gå fra sin kæreste.
I forhold til sex første gang, er det ikke pinligt. Det er bare vigtigt, at du fortæller fyren, at det er din første gang. Så ved han, at der kan komme blod. Men det er ikke alle piger der bløder. Det er også vigtigt at du fortæller ham, at det er din første gang så han kan være forsigtig. Han må være forsigtig første gang han trænger op i dig, da der er en hinde der skal brydes og det kan godt gøre lidt ondt.
Det sidste du spørger til er, at du har bumser på ryggen.
I brevkassen Sygdom og sundhed er der lige en der har stillet det spørgsmål. Prøv at se svaret her fra Pia
Venlig hilsen Denise