forelsket i en søøød pige fra klassen

brevkassespørgsmål

forelsket i en søøød pige fra klassen

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 14 år 7 måneder siden

hej jeg er meget forelsket i en meget meget sød pige som går i min klasse, og jeg ved ikk om hun kan lide mig. jeg har spurgt hende før om vi skulle 'danne et par'xD desværre svarede hun nej men det var så over sms:(. og jeg ved ikke hvad jeg skal skrive til hende ud over "hva laver du?" sååå det vil hjælpe mig meget hvis i kunne hjælpe:P hilsen MIG!xD

Svar: 

Hej med dig.

Jeg synes det lyder ret cool at du har spurgt den søde pige fra din klasse om hun vil danne par med dig. Det er modigt og fedt at du turde spørge. Men hun svarede nej - og nu ved ud ikke helt hvad du skal gøre. Jeg vil gerne prøve at hjælpe.

For det første vil jeg fortælle dig at hvis man går og er forelsket, så kan man have svært ved at forstå hvad den man er forelsket i tænker eller hvad det betyder, når han eller hun siger noget til en. Og man kan ønske at vide om han eller hun også føler det samme. Nogengange bliver ens forelskelse gengældt og andre gange ikke, det kan man ikke rigtig bestemme eller kontrollere - og det helt ok.

Det er sådan at du har spurgt om hun ville danne par og det vil hun ikke. Det skal du acceptere. Så kan det være en god ide for dig lige at få det lidt på afstand. Men hvis i nu er vant i til at skrive sms sammen som venner og du føler du må skrive til hende, så synes jeg du skal skrive til hende og fortælle hvorfor du spurgte om i skulle danne par og spørge hvordan hun har det med det. Det kan være du har brug for at få at vide hvorfor hun svarede nej.

Det kan være rart at vide besked, så kan man prøve at komme videre. Når i lige har snakket lidt om det, så er det måske lettere at snakke om andre ting bagefter. Du kan også prøve at snakke med hende i virkeligheden, for det kan være let at misforstå hinanden over en sms. Du kan spørge hende en dag om hun lige har tid til at snakke med dig et øjeblik.

Og hvis det bare glipper det hele, så vil der en dag være en ny pige, som du har lyst til at skrive til, danne par med og hun vil sige ja.

Held og lykke med det hele.

Mange tanker

Bibi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program