Forelsket eller ej?

brevkassespørgsmål

Forelsket eller ej?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 8 år 2 måneder siden

Hej brevkasse.

Jeg har gået i klasse med den har dreng i 2 år nu og er igang med det 3. og sidste år. Ham gå og siger der er ikke nogle piger fra klassen der kan "lide" ham. Han går også er lidt irriterende en gang imellem. 

For et halv år siden begyndte jeg at skrive med ham fordi han kunne lide min vendine, Efter det begyndte jeg at tænke mere og mere på ham. Han ved godt, at jeg ser ham som en ven. 

Jeg tror jeg er begyndt at blive forelsket i ham, men normalt er han ikke den type jeg falder for. Men der er et eller andet over ham, også har vi også lidt den samme smag for humor. 

Når jeg sender en SanpChat til ham, skriver han tit WTF tilbage, også ved jeg ikke hvad jeg skal skrive tilbage, og derefter bliver det tit til at vi ikke skriver.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre for at finde ud af om jeg er forelsket i ham eller om det er et godt venskab der er ved at komme.

Svar: 

Hej med dig

Det kan godt være svært at blive helt klog på den der forelskelse. På den ene side er der noget ved den her dreng som skubber til et eller andet inde i dig. Og på den anden side er han slet ikke sådan en type som du normalt falder for. 

Jeg tænker at det der med typen er nget der kan ændre sig gennem hele livet. For de fleste tror jeg faktisk det er sådan at de tror de har en type...men de kan blive overraskede over, at det faktisk også kan være nogle helt andre personlighedstræk, og typer som de også kan falde for. 

Rigtig mange mennesker har det sådan at det med humoren er vildt vigtigt. At man kan grine af de samme ting er også en fantastisk ting. Måske er det derfor du pludselig oplever nogle stærkere følelser for ham? Du føler måske end dybere forbindelse med ham? 

Om det så er fordi du er ved at blive forelsket eller ej, synes jeg er svær at sige. Kan du se dig selv kysse med ham eksempelvis? Bliver du glad og varm indeni når du tænker på ham. For du "lyst" til ham sådan rent seksuelt? Hvis du gør det er det måske mere end et venskab, og så er det måske noget du skal prøve af. 

Hvis du tidligere har sagt til ham at du ser ham som ven kan det være at han slet ikke har tænkt tanken at der kunne være mere. Det kan også være at han faktisk også føler mere for dig, men at han ikke tør gøre noget ved det fordi han "ved" hvordan du har det. 
Det jeg vil frem til er, at du måske nok er nødt til at være den der tager initiativ til at der skal ske noget mere, hvis du vil prøve det af. 

Om du er forelsket eller er ved at blive det ved jeg ikke. Men hvis du vil være sikker må du nok kaste dig ud i det og se hvad der sker. Måske kunne I aftale at mødes og lave et eller andet sammen, og se hvad der sker. Nogle gange er det lettere at mærke efter hvis man laver noget sammen fysisk frem for "bare" at skrive. Jeg ved godt at I selvfølgelig er sammen i skolen, men måske noget lidt mere personligt udenfor skolen. Gå i biffen, tage på cafe eller noget andet som du tænker ville være naturligt at I gjorde sammen. 

Jeg håber du finder ud af det og hvis du er forelsket, håber jeg at han har det på samme måde. 

Mange hilsner
Niels-Christian

 

 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program