forelsket

brevkassespørgsmål

forelsket

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 10 år 5 måneder siden

hej cyberhus.

her sidste uge var jeg i sommer hus, hvor jeg mødete en meget sød pige som jeg er blevet vild med nu, men hun kan lide en anden men hun kan også lide mig men bare ikke lige så meget tror jeg. ved ikke om jeg skal spørge hende om at komme sammen vi havde det meget sjovt sammen og vi sov og i telt kun mig og hende hvor vi lå og nusede hinanden og holdte om hinanden. ved bare ikke hvad jeg skal gøre nu hvor jeg er faldet for hende og hun kan lide en anden.

håber i kan hjælpe mig cyberhus

Svar: 

Hej med dig!

Det lyder til, at I havde en rigtig dejlig tur i sommerhus sammen. Jeg kan godt forstå, du tænker over, at hun måske er vild med en anden, nu hvor du vild med hende. Det er helt normalt, og der er mange unge, der spørger til, hvad man skal gøre, når man er blevet forelsket. Det kan være, du kan finde et par råd blandt de andre brevkassespørgsmål og svar her på siden?

Det er desværre ikke til at vide, hvem af jer hun er mest vild med, det er kun hende selv, der ved det.  

Det kunne måske være en ide at snakke med en ven eller veninde om, hvad du skal gøre. For det første kan det godt hjælpe at få snakket om de tanker, der fylder meget hos en med en anden - måske I finder frem til noget, du kan gøre? For det andet kan det være, at din ven eller veninde har et godt råd, du kan bruge? Hvis du synes, det kan være lidt for meget at snakke med en ven om det, kan du også prøve chatten her på Cyberhus. Der kan du helt anonymt snakke med en voksen om dine tanker og om, at du er forelsket.

Du kunne måske også prøve at skrive en besked til hende. På den måde giver du hende muligheden for at komme i snak med dig. Der er bare desværre den risiko, at hun måske er mere vild med ham den anden, og det skal du være klar til at være okay med. Det kan være svært, når man er forelsket. Måske det kunne være en ide først at mærke efter, hvordan du ville have det, hvis hun ikke var interesseret i dig. Det kan lyde lidt underligt, men nogle gange kan det hjælpe lidt, hvis man er forberedt på begge ting, altså både at hun er interesseret, og hvis hun ikke er. Det kunne du for eksempel gøre ved at skrive alle fordele og ulemper ved at skrive til hende ned på et stykke papir. Så kan du måske mærke, hvad der føles mest rigtigt?

Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget! Jeg ønsker dig held og lykke med det hele

Med venlig hilsen Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program