Forelsket
Forelsket
jeg er forelsket i en dreng som er 15 år og jeg er 13
vær gang han kigger på mig rødmer jeg men den sidste dag i skolen inden sommerferien kom han hend til mig og sagde " kan du lig mig " jeg blev meget nervøs og sagde stille og rolig " ja " efter den dag i skolen. Da jeg havde fri satte jeg mig ude på fliserne og tegnede for ventede på at min bff havde fri hun havde ekstra timer for hun havde været på ferie. Da han havde fri gik han om bag mig og sagde " du tegner da flot " og så satte han sig ved siden af mig, jeg blev meget nervøs og begyndte at svede lidt så sagde jeg til ham " tak " så kiggede han på mig i lang tid også gav han mig sit nummer skal jeg skrive til ham eller ej ved ikke hvad jeg skal gøre nu??
Men da min bff havde fri fortalte jeg hende det ikke var det forkert??
Tak på forhånd
Hej med dig.
Ih, hvor lyder det altså spændende med den 15-årige fyr. At være forelsket er utrolig dejligt, fordi man fyldes med gode tanker om en person. Det kan dog også være en lidt svær situation, fordi man hele tiden er usikker på, om ham, man er vild med, også er vild med en, og man bliver derfor nemt nervøs og usikker - præcis som du oplever det.
Det lyder som om, du allerede har haft nogle gode oplevelser med fyren. Ud fra det, du skriver, synes jeg, det lyder som om, han er interesseret i dig, fordi han kontakter dig, spørger ind til dig og oveni købet giver dig hans nummer. Jeg kan godt forstå, det kan virke lidt grænseoverskridende at skulle skrive til ham. Dog synes jeg alligevel, du skal prøve det, fordi du er vild med ham, og fordi han måske endda går og venter på det. Du kan bare starte med at skrive noget almindeligt hverdagsagtigt som fx: "Har du haft en god dag?", "Hvad skal du i weekenden?", men du kan også skrive noget lidt mere vovet som fx, at du er glad for hans nummer og synes, han er sød. Det er helt op til dig, hvordan det skal starte. Bare husk at gør det, du har det bedst med. Jeg tror, det vil være rart for dig at komme til at skrive lidt med ham, så du kan lære ham lidt at kende ad den vej og måske finde ud af mere omkring ham.
Der er absolut intet forkert i, at du ikke fortalte din BFF omkring det. Hvad du fortæller hende, skal være helt op til dig. Din forelskelse er meget ny, og nogen gange kan det være rart at gå lidt med det alene, før man fortæller andre om det. Det kan selvfølgelig altid være rart at få sine veninders råd og vejledning, men du skal kun fortælle hende det, hvis du har lyst til det og føler, det vil kunne hjælpe dig.
Held og lykke med fyren.
Vh. Matilde