Kære du

Det lyder til at du er blevet splittet mellem interessen og kærligheden til to fyre. Det kan være helt vildt forvirrende at være interesseret i to på samme tid, fordi man ikke ved hvad man skal vælge, om man skal vælge og hvordan. Jeg vil forsøge at komme med nogle af mine tanker omkring det du skriver og håber at du kan bruge dem til at tage næste skridt.

Du skriver at du ikke ved hvad du skal gøre fordi du både har lyst til at være sammen med din kæreste og møde din penneven ansigt til ansigt. Jeg tænker at du skal gøre op med dig selv hvad du gerne vil med hver af de her to fyre. Vil du gerne din kæreste, lige præcis som han er? Og hvad tænker du om din penneven, er han bare en ven eller vil du måske lidt mere med ham end det? Du kan prøve at skrive ned hvad det er du tænker om din kæreste og hvad du tænker om din penneven. Du kan stille spørgsmål som; hvad er fordelen ved at beholde din kæreste, hvad er ulempen ved det? Hvad ville der ske hvis du mødte din penneven? Og hvordan ville et forhold være med ham med den store afstand?

Jeg kan godt forstå at du synes at din penneven er sød, når han støtter og viser dig en forståelse, som du måske ikke føler din kæreste giver dig. Når man møder et menneske der pludselig giver en det man mangler i ens forhold kan man godt blive ekstra fascineret og glade for dem. Det er meget forståeligt at man kan godt blive rigtig fascineret at et menneske på afstand, endda et menneske man aldrig har mødt. Selvom du ved meget om ham og kender ham godt, så er det allligevel meget anderledes at have en hverdag sammen og snakke sammen ansigt til ansigt. Jeg tænker at man nemt kan komme til at idyllisere et menneske man ikke har mødt, især hvis man sammenligner med en kæreste som man er lidt i tvivl omkring. Jeg tænker at du på en måde kun har "mødt" de gode sider af din penneven, altså de sider han viser dig og ikke de sider som måske kan være rigtig irriterende og uforståelige. Jeg tænker derfor at det ville være en god ide for dig at møde ham og se hvordan han er i virkeligheden og til en start bare som venner.

Selvom du skriver at du ikke vil stoppe dit forhold til din kæreste, fornemmer jeg alligevel en lille smule tvivl om din kæreste, når du skriver at han ikke helt er som du ville ønske en kæreste var. Det er meget almindeligt at forhold kan gå op og ned og at man i nogle perioder har færre følelser og kan være mere i tvivl. Men det er vigtigt at mærke efter hvorfor man har den kæreste man har. Er han den rigtige for dig? Det er ikke sikkert at det er et valg du skal tage lige nu og måske sker der et eller andet helt af sig selv der gør at det blive nemmere enten at slutte dit forhold eller blive i det. Jeg sidder samtidig og tænker på om du kunne snakke med din kæreste omkring dine tvivl med ham. Du kan måske fortælle ham det du skriver her i brevet, at du ville ønske han kontaktede dig mere, overraskede dig og viste forståelse. På den måde involverer du ham i dine tanker og du kan se om han har lyst til at forandre sig.

Jeg ved at jeg med mine tanker ikke har givet dig en bestemt retning du skal gå, men jeg håber at mine spørgsmål kan få dig til at finde frem til hvad du skal gøre. Det her med kærligheden kan være svært og noget man skal lære at være i på en god måde. 

Held og lykke, venlig hilsen Marianne