Forelskelse

brevkassespørgsmål

Forelskelse

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 10 år 8 måneder siden

Hej brevkasse.

Jeg er meget forelsket i en pige. Vi har gået på skole sammen, men sidste år skiftede hele min klasse over til en anden skole, på nær hende, og 2 andre drenge.
Jeg kan rigtig godt lide hende, men hun er alt for svær at komme i kontakt med.
Siden jeg skiftede skole har jeg kun været sammen med hende 1 - 2 gange, hvor vi har spillet fodbold sammen.
Der var også på et tidspunkt, hvor jeg ikke havde set hende og da jeg så trådte ud af bilen, og så hende mødtes vores øjne og vi smilede begge helt vildt, det var ligesom om det kildede i hele min krop da jeg så hende.
Jeg har ikke hendes mobilnummer, så jeg kan ikke rigtig skrive til hende eller noget.

Håber i kan hjælpe mig med at finde ud af hvordan jeg kan komme tættere på hende:-)

Svar: 

Hej med dig

Det lyder da bare helt vildt skønt, at du er så glad for hende pigen og at du bliver helt varm i kroppen og det kilder når du ser hende. Det er jo så forståeligt nok at du er lidt træt af du ikke ser hende så meget som du kunne tænke dig på grund af skoleskiftet.

Du skriver at du ikke har hendes mobilnummer, men hvad med Facebook? Det virker til at du siger, at hvis du havde hendes mobil nummer så ville du skrive til hende. du kan jo skrive en privatbesked til hende på facebook. Du kan jo starte med at skrive til hende og høre hvordan hun har det, hvad hun går rundt og laver og hvis i så får en samtale igang, kan du stille og roligt begynde at spørge ind til om i skal ses. Nu håber jeg ikke, at jeg har givet dig et dårligt råd hvis du for eksempelvis ikke er på facebook. Det var bare lige det jeg så som en oplagt mulighed for kontakt. Ellers siger du i brevet at i har spillet fodbold sammen, kunne det være en mulighed, at få folk til at komme og spille fodbold og måske har nogle af pigerne der stadig går i din klasse hendes telefonnummer og kan skrive til hende. Du kan også spørge i din klasse om i ikke skal holde en klassefest og så også invitere dem som ikke flyttede skole sammen med jer. 

Jeg håber du kan bruge mine ideer til noget og jeg håber du får set noget mere til hende du er forelsket i.

Vh Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program