Kære du

Jeg kan godt forstå du er forvirret. Det er svært at vide hvad han tænker og hvad det er der ligger bag hans måde at handle på. 

Jeg tænker at der kun er én der måske har svaret, og det er ham selv. 

Du fortæller at han har været igennem mange svære ting, og det kan selvfølgelig godt have en betydning for den måde han handler på. Men jeg tænker alligevel det er vigtigt at du først og fremmest passer på dig selv, og derfor tror jeg også du skal overveje at fortælle ham, hvordan du har det med den måde i skriver med hinanden på. 
Fortæl ham at du bliver meget i tvivl om hvad der sker, når han lover at skrive, og han så ikke gør det. Fortæl ham at du nogle gange oplever ham som meget afvisende.

Måske bliver han afvisende når han ikke lige har så meget overskud, på grund af de her problemer han har. Det tænker jeg er helt naturligt. Måske kunne du så fortælle ham at det ville være rart, hvis han så bare kunne skrive at han ikke har så meget overskud, så han skriver en anden dag? 
Selv om han har det svært, og selv om du gerne vil tage hensyn til ham, tænker jeg det er vigtigt at du passer på dig selv, og det er jeg sikker på du bedst kan gøre det ved at fortælle ham hvordan du har det. Hvis du spørger ham direkte, tror jeg det bliver lettere for dig at vurdere hvordan du skal handle. 

Det er selvfølglig svært at skulle være så direkte, men måske vil han faktisk blive glad for at du tør spørge. Nogle gang er det svært selv at skulle tage initiativ til at forklare, hvad der ligger bag det man gør. Nogle gange bliver det lettere og befriende, hvis andre tør spørge. 

Jeg håber du bliver klogere på hvad det er han vil, så du ikke skal være så forvirret. Om det så betyder at du skal give ham mere tid og plads, eller om du skal stoppe kommunikationen helt og komme videre er svært at sige. Men jeg er sikker på det er en beslutning du får lettere ved at træffe, hvis du spørger ham direkte.

Mange hilsner
Niels-Christian