Flytte væk fra rodet
brevkassespørgsmål
Flytte væk fra rodet
Hej derude
Jeg er en 17-årig som går i 1.g og virkelig ikke kan holde ud at bo hjemme længere.
Min mor har været alkoholker i lang tid (hun er på syvende år i hendes behandling), min papfar er iige blevet afskediget fra sit job og i kulminationen-
af det hele kan min storesøster ikke agere socialt med nogle af os. Vi er virkelig indbegrebet af en dysfunktionel familie, og jeg kan snart ikke
holde sammen på det hele længere. Jeg har overvejet kraftigt at flytte på kollegie, når jeg fylder 18 her til september. Med min SU og mit nuværende arbejde, vil jeg sagtens kunne klare mig rent økonomisk. Jeg har to bekymringer for at flytte hjemmefra: 1) At det hele falder sammen derhjemme, hvis jeg ikke er der til at holde styr på det.
2) Jeg vil ikke kunne få den lektiehjælp, som min papfar ligenu giver mig.
Derfor kunne jeg godt tænkte mig at høre hvilke nogle forbehold i tænker jeg skal gøre mig? Ting jeg skal overveje etc.
Det kunne være så godt at få et "escape" fra al den dysfunktionalitet der præger min hverdag ligenu, men indeni vil jeg så brændende
gerne have vores familie op at køre, (selvom det aldrig kommer til at ske). Jeg har meget splittede følelser indeni, og jeg ved heller ikke
om jeg tør at tage skridtet ind i en så selvstændig tilværelse.
Svar:
Hej med dig :-)
Jeg kan virkelig godt forstå, at du synes det er en svær beslutning at tage. På en måde kan det føles som om du svigter dem allesammen, ved at flytte på kollegie. På den anden side bliver man også bare nødt til nogle gange at tænke lidt på sig selv, og hvad man selv har brug for.
1) Jeg synes umiddelbart at det lyder som om det er den rigtige beslutning for dig at flytte hjemmefra når du bliver 18. Jo længere tid man bliver i et dårligt miljø, jo sværere bliver det også for én i længden at holde ud. Hvis du ikke føler at der er udsigter til at din familie bliver mere harmonisk, vil det ikke ændre noget for din familie om du flytter hjemmefra nu eller om 2 år. Til gengæld er der mulighed for at det kan gøre en verden til forskel for dig, og du kan komme lidt på afstand af det hele - og måske endda have bedre overskud til at hjælpe din familie, når du ikke er sammen med dem hele tiden.
2) Min første tanke er umiddelbart at du kan prøve at snakke med en studievejleder på din skole. Ofte tilbyder skoler lektiehjælp eller en eller anden anden form for hjælp til elever, som føler at de har brug for det. Ordblinde kan fx nogle steder få tilbudt CD'er med bøgerne på, så de kan lytte til dem i stedet for at skulle læse. Det er meget forskelligt hvilken form for hjælp der tilbydes, men du kan altid prøve at høre på din skole. Ellers kunne det jo være en mulighed fx at komme hjem en gang i ugen og få lektiehjælp og hjælpe til med et eller andet hjemme ved din mor og papfar, hvis der skulle være behov for det. Det kunne du jo også foreslå :-)
Til sidst vil jeg sige, at du lyder som en meget fornuftig, velovervejet og kærlig pige, der bekymrer sig om sin familie, og samtidig lyder det til, at du er meget ansvarsbevidst og har gjort en masse for din familie. Jeg er sikker på at du vil klare at bo alene rigtig fint, hvis det er det du beslutter dig for at gøre. Jeg ser umiddelbart ikke andre forbehold end økonomi, hvilket du jo har tænkt på.
Jeg håber du finder den rette beslutning for dig :-)
Mange hilsner
Christina.
Relateret indhold
Kærste
Hey savner en kærste er mega stresset over jeg ikke har en kærste håber jeg får en hvad skal jeg gøre for og få en sød kærste håber i vil hjælpe mig ??
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
4
Kæreste
Hej er en pige på 13
jeg ville vide om det er ulovligt at mig og min kæreste sover sammen han er 18 og vi har snakket om at jeg ikke er klar til sex men at vi bare ville sove sammen vh pige 13 år
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
bange og ked af det
Hej jeg er en pige på 13 år og har et meget vigtigt spørgesmål? Det er fordi hver aften jeg ligger mig til at sove får jeg de her tanker om at mine forældre snart kommer til at dø og jeg... Jeg føler mig så ked af det og skyldig fordi jeg bare tror at jeg skulle have lært at være sødere eller...
Astrid har svaret på dette spørgsmål
