flirte

brevkassespørgsmål

flirte

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 15 år 1 uge siden

hej jeg er helt vild med en dreng som bor på en anden skole men vi er rigtig gode venner men nu føler jeg noget anden men nu kamper mig og min veninde nærmest om ham fordi vi begge to kan lide ham så nu vil jeg godt have nogle tips og tricks til hvordan jeg vinder hans hjerte

Svar: 

Kære pige

Både i denne situation og generelt når man gerne vil have en kæreste, er det en rigtig god ide at være ærlig om det. Så jeg vil foreslå, at du siger til drengen (enten direkte, i sms eller på mail), at du godt kan lide ham og spør om han også kan lide dig. Så ved han, hvor han har dig, og du vil sandsynligvis få hans opmærksomhed. Og under alle omstændigheder vil du være et skridt foran din veninde ;) Samtidig kan du sørge for at få lidt opmærksomhed fra ham ved at kigge lidt længere end normalt på ham og smile når han kigger tilbage. Du kan prøve at komme til at sidde ved siden af ham og så sidde lidt tæt, og du kan give ham komplimenter.

Men det vigtigste jeg vil sige til dig er, at du skal passe på dit venskab med din veninde. For i teenage årene er kærester noget, der kommer og går, og venner og veninder betyder meget mere. Så pas på, at du og din veninde ikke kommer til at gøre hinanden kede af det. Ingen dreng vil være det værd.

Hilsen Julie

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program