Første kys eller aj

brevkassespørgsmål

Første kys eller aj

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 9 år 6 måneder siden

Jeg kyssede idag med en pige. Men det var i meget kort tid. Det var mere hinde end mig der kyssede. Men jeg er forælsket i hinde. Men jeg var på en måde ikke rigtig klar til det altså kysset. Da jeg kom hjem tænkte jeg på det som det var godt men det føltes også på en måde forkert. Jeg kunne godt tænke mig det nu men ikke lige på det tidspunkt hvor det skete. 

 

Men var det mit første kys eller nej

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå, du er lidt forvirret og måske også lidt overvældet efter at have kysset med pigen.

Når man er i en situation, hvor man skal til at kysse en pige for første gang, kan man meget nemt blive usikker. Man kan både blive usikker på, om man kan finde ud af det, gør det rigtigt eller kommer til at gøre noget forkert, men man kan også meget nemt blive usikker på, om man virkelig er klar til at kysse og egentlig har lyst til det. Det er helt normalt ikke rigtig at vide, om man vil, når man står i situationen. I situationen er der en masse tanker og usikkerheder, som kan blokere for, at man kan tænke klart. Derfor kan det være nemmere at finde ud af, når man kommer hjem og kommer til at tænke lidt over det, der er sket.

I forhold til dit spørgsmål så synes jeg, det lyder som om, du har haft dit første kys. Selvom det mere var hende end dig, der kyssede, så var det stadig dig, hun kyssede på. Det er ikke sikkert, at det første kys opleves som noget særligt, men med tiden vil man både blive bedre og mere afslappet, når man kysser, og så kan kys være fantastiske.

Jeg håber, du får lov at kysse pigen igen, og at du kan bruge mit svar.

Kh. Matilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program