Første kys?
Første kys?
Hej.
Mig og min kæreste har været kærester i 1 månede nu og her på det sidste er han begyndt at sige at han elsker mig og at jeg er hans skattebasse.
Og sidste gang vi var i svømmehallen så vi hinanden i øjnene og det var en mærkelig fornemelse, jeg ville bare kysse ham!:-/
hvad skal jeg gøre...kysse ham?
Hej med dig.
Hvor er det dejligt at læse dit brev. Den første forelskelse, kæreste og det første kys er enormt spændende, og det må være dejligt for dig at have haft stor lyst til at kysse ham, der elsker dig, og som du er rigtig glad for.
Jeg kan godt forstå, du havde lyst til at kysse ham. Det er helt naturligt at få lysten, når man er rigtig glad for sin kæreste. Jeg forestiller mig, at det må have været et helt specielt øjeblik, da du fik lyst til at kysse ham, og jeg tror også, han havde lyst til at kysse dig. Måske er der bare ingen af jer, der turde tage skridtet?
Jeg tror godt, du kan tage chancen og kysse ham næste gang, I får øjenkontakt som i svømmehallen. Måske går han netop og venter og håber på, at du tager initiativet til jeres første kys. Hvis du bare slapper af, kysser fordi du har lyst til det og måske holder lidt om din kæreste imens, tror jeg, du vil få en rigtig god oplevelse med dit første kys. Tit skal man bare lige igang, og så kører det som regel derefter. Næsten alle unge er nervøse for deres første kys, men langt de fleste forstår ikke, hvorfor de engang var nervøse, når først de får taget hul på kysseriet.
Jeg ønsker dig held og lykke med dit første kys og med din søde, nye kæreste :-)
Kh. Matilde