føler min kæreste overskrider min grænse

brevkassespørgsmål

føler min kæreste overskrider min grænse

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 8 måneder siden

hej! jeg er en pige på 15 år med fast kæreste på 18. Gennem det seneste stykke tid er min kæreste begyndt at ville mere end mig. Når vi kysser osv. prøver han at gå længere og længere selv om jeg siger nej. Så bliver han sur og skælder mig ud. Jeg elsker ham og vil ikke miste ham så jeg overvejer bare at give ham lov, da han sidste gang blev rigtig ubehagelig da han sagde nej. Jeg kan ikke snakke med andre om det her, og han er den eneste jeg har som er der for mig. Ved ikke hvad jeg skal gøre mere :( hilsen c.j.

Svar: 

 

Hej med dig,

Jeg vil starte med at sige jeg synes det er godt du siger nej, hvis du ikke har lyst, og hold endelig fast i det. Det er et stort skridt at tage, så det er bedst at kaste sig ud i det når man føler sig tryg og klar. Det er meget forskelligt fra person til person, hvornår man føler sig klar til at gå længere, så du må endelig ikke føle dig presset. Derfor skal du heller ikke give ham lov, hvis du ikke føler du vil få en god oplevelse ud af det.

Jeg synes først og fremmest du skal prøve at fortælle din kæreste du ikke har lyst, fordi du endnu ikke føler dig klar. Jeg tror det vil være en god ide at gøre det på et tidspunkt når I kun snakker og hvor han ikke prøver at lægge op til mere.

Jeg ved godt det her kan lyde hårdt, men hvis han ikke kan respektere dine grænser, synes jeg du skal overveje om han er det værd at være sammen med. Han er jo 18 og er måske et andet sted i sit liv end du er.   

Hvis du beslutter, at han ikke respekterer dig, handler det måske mere om at du får hjælp til at finde nogle andre mennesker, kæreste eller veninder som respekterer dig for den du er og som du føler du kan dele gode ting med.

Så når du siger, at du ikke har andre at snakke med om det, så jeg tror det vil være en god ide hvis du hiver fat i en voksen du stoler på. Det kunne være en god lærer eller dine forældre, eller måske en venindes forældre. Fordi en voksen kan tit være god at snakke med om kærlighed og hvis det er lidt svært. Det kunne også være en god veninde, som måske kan gøre situationen mere overskuelig for dig. Ellers kan du også prøve chatten her på Cyberhus, her sidder der også voksne som gerne vil lytte og komme med råd til dig.

Mvh

Julie  

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program