Hej med dig.

Jeg kan godt forstå, at du er træt af, at føle dig overset. Det lyder som om, at der ikke rigtig er nogen steder, hvor du føler, at der er nogen der ser og hører dig, og det må ikke være særlig rart for dig. Når man er barn har man brug for, at blive lyttet til. Så det er rigtig godt, at du skriver her og jeg vil forsøge om jeg kan hjælpe dig.

1. I SKOLEN:

Jeg kan godt forstå, at du syntes det er irriterende, at din lærer ikke ser dig, når du sidder stille med hånden oppe og venter på, at det bliver din tur. Jeg tror ikke, at din lærer overser dig med vilje, men hvis der, som du skriver, er mange der lamer og råber højt, tror jeg, at din lærer hjælper dem, for at prøve, at få ro i klassen. Jeg tænker, at du godt kan snakke med din lærer om hvordan du har det. Du kunne f.eks sige til din lærer, at du er træt af, at sidde og vente med hånden oppe, fordi du føler, at det kun er dem der larmer, der får hjælp. Det tror jeg faktisk, at din lærer godt ville kunne forstå. Jeg kan godt forstå, hvis du syntes det er svært, at fortælle din lærer hvordan du har det. Så jeg tænker, at du måske kunne snakke med dine forældre og få dem til, at hjælpe med, at snakke med din lærer, hvis du ikke har lyst til, at gøre det selv.

2. DINE VENNER:

Hvis du føler, at dine venner ikke lytter til dig og afbryder dig, når du gerne vil sige noget, tror jeg det kunne være en god idé, hvis du kunne sige det til dem, i stedet for at gå din vej. Jeg kan godt forstå, at du får lyst til bare at gå din vej, men når du gør det, ved dine venner jo ikke hvorfor du går. Så jeg tænker, at det måske kunne være en god idé, hvis du næste gang, du føler at de afbryder dig, siger til dem stille og roligt, at du lige var ved at sige noget og gerne vil have lov til at blive færdig med at sige, det du var ved at sige.

3. DERHJEMME:

Du skriver, at du føler du er den lille pige, som ingen gider høre på. Jeg tror gerne dine forældre vil høre hvad du har, at sige. Jeg tænker, at der kan være flere grunde til, at du ikke føler de gør det. Det kan være at dine forældre lige er i gang med noget andet, når du gerne vil sige noget, så de glemmer at lytte. Det kan også være de har travlt på arbejdet eller derhjemme og derfor ikke er så opmærksomme på dig, så du kommer til at føle, at de ikke gider høre på dig. Det kan jeg godt forstå, at du syntes er svært og jeg tænker at du kunne prøve, at sige det til dine forældre, for jeg tror ikke de ved, at du har det sådan.

Hvis du syntes at det er for svært at skulle sige de her ting ansigt til ansigt, tænker jeg at det er en god idé, at skrive det i en sms, mail eller i et brev. Så du får fortalt hvordan du har det, for jeg tror, at tingene vil ændre sig for dig, når dem omkring dig, ved hvordan du har det.

Jeg håber du kan bruge mit svar og ikke bliver ved med at føle dig overset.

Mange hilsner
Majbritt