Er vores flirt lovlig?

brevkassespørgsmål

Er vores flirt lovlig?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 3 uger siden

Hej cyberhus. Jeg har et spørgsmål, jeg kender den her søde fyr/mand på 21 som jeg flirter med og han hjælper mig med nogle problemer jeg har. Er det enlig lovligt at flirte med ham, hvis det ikke bliver til mere end det?

Svar: 

Hej med dig!

Det er godt du skriver herind, når der er noget du er i tvivl om.

Jeg vil svare dig så godt jeg kan på dit spørgsmål.

Det er som udgangspunkt ikke ulovligt at flirte, så længe der ikke er noget fysisk i det. Med fysisk tænker jeg ikke kun på samleje, det kan også være strafbart at gøre andre fysiske ting sammen.

Det er det fordi vi i danmark har en seksuel lavalder. Den seksuelle lavalder er 15 år og betyder, at det er forbudt at have samleje med én, der er under 15 år.

Det vil sige, at hvis du går i seng med ham du kender på 21 år, så har han gjort noget ulovligt.

Du har ikke gjort noget ulovligt. Loven siger ikke noget om, hvornår man må begynde at gå i seng med hinanden. Loven er lavet for at beskytte børn under 15 år mod at blive seksuelt udnyttet af nogle, der er ældre end dem selv.

Så mit svar til dig er, ja, så længe det ikke bliver til mere end en flirt, er det lovligt.

De bedste hilsner

Camilla

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program