Er jeg forelsket?

brevkassespørgsmål

Er jeg forelsket?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 12 år 6 måneder siden

Hej, Cyberhus. Jeg er blevet forelsket i en fra min parallelklasse. Det tror jeg i hvert fald. Han er næsten 14 år, og er mega godt til fodbold. Jeg går også til fodbold. Engang havde vi fodbold på samme tid, og så kunne jeg godt lide at kigge, når han spillede, og håbede på at han så mig. Han er ret genert, men har mange venner. Problemet er jeg først blev forelsket i ham da en fra min klasse, blev forelsket i ham. Jeg ønskede altid, hun gik der ind, så jeg havde en dårlig undskyld for at komme med. Når jeg er på facebook, står hans chat altid åben, fordi jeg håber, han skriver, men det gør han ikke. Jeg har kun talt med ham meget få gange, men når vi gør, har jeg det godt hele dagen, og glæder mig til næste dag. Jeg fantasere, at vi var sammen, og håber på han skriver hele tiden. Jeg ved mange andre også kan lide ham, og det irriterer mig. Er jeg forelsket, fordi hun kan lide ham? Er jeg jaloux, og vil bare gerne have en kæreste. Jeg tænker mange gange, det er fordi jeg er jaloux, og vil bare bruge ham, men jeg kigger altid efter ham, og bliver glad, hvis han taler til mig. Jeg hader normal skole, men jeg ved, han er der, og vil gerne i skole, men han har jo en kæreste. Jeg er forvirret, og jeg ved ikke, om i forstår. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå du er i tvivl og håber jeg kan hjælpe dig med, at få styr på dine tanker om hvad du kan gøre.

Det lyder til du er blevet forelsket i ham og det er slet ikke unormalt, man falder for den samme dreng, som ens veninde. Jeg tror det tit er fordi, man pludselig opdager hvor dejligt en person faktisk er.

Om du skal gå efter ham synes jeg er svært at sige. Det lyder ikke til at han har vist dig så meget interesse, men derfor kan du selvfølgelig godt prøve alligevel hvis du virkelig er vild med ham. MEN...du bliver nok nødt til at gøre op med dig selv om du er klar til, at ofre dit venskab? For hvis du går efter den samme fyr, som din veninde også er vild med, vil det sikkert gøre ondt på hende og måske har din veninde ikke lyst til, at være din ven længere.

Jeg kan godt forstå, hvis du syntes det er hårdt jeg skriver som jeg gør. Men jeg håber du tænker over de ting jeg skriver. Måske kan du vende det til noget godt, at du er blevet vild med fyren, også selvom han ikke bliver din. For nu har du måske lært, hvad du godt kan lide ved drenge, så du måske hurtigere kan finde en anden dreng, der måske har de samme kvaliteter, du godt kan lide.

Jeg håber du kan bruge svaret

Med venlig hilsen Paw

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program