Er jeg en idiot? :-O

brevkassespørgsmål

Er jeg en idiot? :-O

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 7 år 10 måneder siden

Okay, jeg har den her bedste ven.. Eller jeg havde indtil for ca. 1 måned siden.. Han har skiftet skole, og jeg savnede ham helt vildt, og ville gerne skrive med ham, og vi skrev og lige pludselig, skriver han:" Undskyld, at jeg har været sådan et svin over for dig!" Det havde/har han også været siden han skiftede skole.. Han begyndte at undgå mig, og lade være med at svare på mine sms'er... :( Og så skriver han undskyld! Og så begyndte vi at skrive, om at han bare ville glemme os, fra den gamle skole.. Og så mente han også at jeg åbenbart var afhængig af ham.. Og at jeg bare skulle glemme ham.. Og så skrev han en sidste besked, hvor han skrev:" Det her er den sidste besked du får fra mig!" Og så ville han åbenbart skrive med mig igen igår.. Hvor han kalder mig: "Søde" og han sender hjerter.. Og han skriver at han savner mig... Skal jeg lade ham komme ind igen, eller skal jeg bare droppe det her.. :-? Jeg vil helst ikke miste ham, men han skal helst ikke såre mine følelser igen.. :-/ Så jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre.... Hva sys I?? Håber at I kan hjælpe mig! Mange tak Cyberhus ;-)

Svar: 

Hej med dig

Jeg forstår godt at du har svært ved at finde ud af hvad du skal gøre, så jeg synes det er en god ide at skriver her til brevkassen, for at få lidt hjælp.

Det lyder til at I begge synes det er lidt svært at han har skiftet skole. Et venskab er ikke helt det samme, når man pludselig ikke ser hinanden hver dag mere og det tror jeg at I begge skal vende jer til.

Men selvom I ikke ser hinanden lige så ofte, så synes jeg ikke det er ok at han sårer dig. Det lyder ikke spor rart at han skifter mellem at ville skrive med dig og så pludselig ikke ville. Det kan jeg godt forstå kan forvirre dig lidt.

Jeg tror det kunne være en god ide for dig at fortælle ham, hvordan du får det, når han skriver de her ting til dig. Fortæl ham at du savner ham og ikke vil miste ham, men at du har brug for at han ikke sårer dine følelser ved at skrive dumme ting eller slet ikke skrive. Hvis han er en god ven, så vil han gøre alt for at du ikke bliver ked af det igen.

Jeg håber I får snakket sammen og kan forstsætte med at være gode venner.

Kærlig hilsen Marianne

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program