Er det det værd?

brevkassespørgsmål

Er det det værd?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 8 år 4 måneder siden

Hej CyberHus og tak for en fed side.

jeg bliver nød til at spørge om mig, forhold med min kæreste er det værd. Vi er begge 15 år, Og holder sindsygt meget af hinanden. Vi har et mega stærkt bånd og ja, vi Snakker fra morgen til aften og sover hver eneste dag sammen (over telefon) og jeg er ikke en tvivl om hvis der ekstirer et livs kærlighed så er det hende. Doooog.... Er det et lang distance forhold jeg bor i hovedstaden og hun bor i den anden ende af Danmark. Vi ser derfor kun hinanden 1 gang om måneden, og om feriene er vi så på ferie sammen 3 uger sammen, selvom alt det med lang distance så for mig føler jeg ikke det betyder noget som sådan, jeg har det fint med det. Selvom somme tider så savner jeg hende rigtig meget! Vi har haft sex så bånden der er der også. i har ingen ide om hvordan det er. Har haft kæreste før og det er ikke bare en forelskese

Her er den anden dag, midt på ferien spurgte jeg min mor om hun troede det nogensinde vil holde. og hun sagde at "at nej der er ingen forhold der holder så tideligt og jeg skal passe på mig selv og hun skal i 9 osv" den kommentar gjorde mig mega trist og ked af det, jeg har brug for at hører om jeg bare skal stoppe det her eller hvad jeg skal? Mister jeg hende om lidt i 9 klasse eller hvad skal der ske? Jeg tvivler ikke selv på forholdet overhovedet og holder så SINDSYGT meget af hende. 

 

Hilsen en meget forvirret dreng.

Svar: 

Hej med dig :-)

Jeg kan godt forstå, at det gjorde dig ked af det, at din mor ikke lader til at tro på din kærestes og dit forhold. Det er ikke rart at føle, at man ikke har 100% opbakning omkring ens forhold, og det er helt naturligt, at du begynder at tvivle lidt på, om du er forkert på den, når du vil være i et langdistanceforhold med din kæreste.

Statistisk set har din mor jo ret i, at de fleste forhold, som starter så tidligt, ikke kommer til at holde op i voksenårerne. Men nogle gør, og derfor kan man jo aldrig sige med sikkerhed, at din kærestes og dit forhold ikke vil vare ved. Derfor synes jeg heller ikke du skal lægge så meget i det din mor siger, og i stedet bare fokusere på, at du har fundet en rigtig sød og dejlig kæreste, som du er rigtig forelsket i. Der er ingen mennesker der kan sige med sikkerhed, at deres parforhold holder forevigt, da selv rigtig mange voksne bliver skilt også. Man bliver bare nødt til at give forholdet en chance, så længe man er glad og forelsket, og hvis det så sker, at man går fra hinanden, så har man stadig haft en masse glæder, og lært en masse af at være i forholdet.

Hvad fremtiden bringer, er svær at gætte på. Hvis I fortsætter med at være glade for- og forelskede i hinanden, kan jeres forhold jo sagtens vare op gennem 9. klasse og længere frem. Som sagt, synes jeg bare, at du skal nyde at du har en dejlig kæreste, og så må fremtiden vise jer, hvad der kommer til at ske :-)

 

Mange hilsner

Christina.

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program