en sød pige

brevkassespørgsmål

en sød pige

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 8 år 2 måneder siden

der er en rigitig sød pige jeg så hende en dag på en restaurant og fik hendes oplysninger efter det har vi skrevet sammen og jeg kan virkelig gidt lide hende og vil gerne komme sammen hvordan skaljeg spørge hende om vi skal det og hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Hej med dig

Hvor fedt at du fik hendes oplysninger og at I efterfølgende har skrevet sammen. 

Skønt at hun viste sig at være så dejlig at du gerne vil endnu mere. Og så er spørgsmålet...hvordan gør du lige det?

Vi er alle sammen forskellige og derfor er det også umuligt at give dig en simpel løsning på hvad du skal gøre for at komme videre med jeres forhold. Men som udgangspunkt tænker jeg at det handler om at springe ud i det og tage jeres forhold skridtet videre ved måske at mødes nogle gange og se om kemien mellem jer også er god når I er sammen. 

Som jeg forstår dig har i "kun" skrevet sammen indtil videre og måske er det første skridt du kan tage, at skrive til hende om ikke hun har lyst til at mødes og gå en tur, se en film eller gå på museum. Det afhænger af hvem hun er og hvad hun kan lide. Nu du har skrevet med hende et stykke tid ved du måske mere om hvad hun godt kan lide? Så prøv at foreslå at mødes omkring noget som du kan forestille dig hun vil synes er sjovt, spændende, interessant eller romantisk måske?

Hvis I mødes kan du måske få en endnu bedre fornemmelse for om hun er noget for dig og om hun har det på samme måde med dig...og måske vil det med at komme sammen komme helt af sig selv hvis I mødes og har det rigtig godt sammen. 

Mange hilsner 
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program