Hej med dig...

Allerførst vil jeg sige til dig, at det bestemt ikke lyder dumt, det du skriver. Det du oplever, er meget normalt, og du er absolut ikke den eneste, der har oplevet at blive forelsket i en lærer.

Forelskelse kan være rigtig dejligt, men selvfølgelig også svært, når det er en, man ikke kan blive kæreste med. Det kan godt tage lang tid at komme over og derfor er det meget naturligt, at du stadig tænker meget på hende.

Du skriver, at du ikke har snakket med nogen om det, derfor synes jeg det er super godt du har skrevet herind og delt det med os, for det er første skridt på vejen. Tingene kan nemlig godt blive meget værre, hvis man går rundt med det alene og slet ikke snakker med andre om det, der fylder.

Mit råd til dig vil være, at du prøver at få snakket med nogen. Du behøver jo ikke at fortælle, at det er din lærer, du er forelsket i, hvis du ikke har det godt med det. Du kan måske bare sige, at der er den her pige, som du er forelsket i, som du ikke rigtig kan få ud af hovedet.

Jeg tænker, at du kunne prøve at snakke med en god ven om det. Det viser sig nemlig tit, at hvis man først kommer igang med at snakke om det, så er der næsten altid nogen, der har en lignende oplevelse og det kan være så rart og godt at mærke, at man ikke er alene om det.

Jeg synes også, du skal prøve at snakke med dine forældre. Langt de fleste har oplevet, at kærlighed kan gøre ondt, så måske din mor eller far har haft nogle oplevelser engang, som de kan fortælle dig om. Jeg tror, det ville være rigtig rart for dig.

Jeg forstår godt, at du kan have tanker om, at det er pinligt at være forelsket i en, der er ældre, men hvem man forelsker sig i, er man ikke rigtig herre over og det kan ske for alle.

Så selvom det er svært for dig lige nu, så skal det nok gå og du bliver glad igen :)

De bedste hilsner Rikke