ELSKER HAM

brevkassespørgsmål

ELSKER HAM

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 8 år 1 måned siden

HEJ cyberhus Det er sådan at jeg har mødt en på 20år som virkelig bare er vidunderlig. Vi er i et forhold men det er ret komplisert for mine forældre SKAL IKKE vide det. Han er virkelig bare den bedste og han har lovet at vi venter med alt det der til jeg føler mig klar. Han er den bedste og jeg vil ikke bytte ham for noget i verdenen. Han elsker mig og jeg elsker ham og vi har det sjovt og hygger os med film hos ham når vi er sammen. Er det forkert eller er det okay? og kan jeg fortælle mine forældre det?

Svar: 

Hej med dig
Hvor er det dejligt at høre, at du har fundet en, du virkelig holder af og som samtidig holder af dig :)

Jeg kan godt forstå, at du har de tanker, som du beskriver. 5 års aldersforskel kan virke som meget -især når man er helt ung. Nogle vil måske reagere stærkt på det, men rent juridisk (i følge loven) er det lovligt, at I er sammen. Jeg er af den holdning, at kærlighed ingen alder har, men 5 år kan betyde rigtig meget i jeres alder og på mange måder vil han være et andet sted i livet end dig og derfor har andre behov.

Jeg er glad for at høre, at han respektere dig omkring det seksuelle og det er vigtigt. Om jeres kærlighed er fantastisk og om alderen med jer ikke har nogen betydning kan jeg ikke svare på, for jeg kender jer slet ikke godt nok.

Du skriver, at det er kompliceret, fordi dine forældre ikke må vide det. Hvorfor må de ikke det? Jeg synes, at det er en rigtig god idé, at fortælle dine forældre det - selvom du måske er nervøs og bange for deres reaktion. Men for det første er det vigtigt, at man altid er ærlig overfor sine forældre og for det andet er eller bliver din kæreste så stor en del af din verden, at det vil være virkelig svært at skjule det overfor dem. Derudover ville det også være rart at kunne dele sin glæde med nogen - og hvis der skulle opstå problemer, er det rart med nogle der kan give råd. (Ens forældre er faktisk klogere på kærlighed end man lige tror - husk de har også været unge en gang ;) )

Det kan være, at de til at starte med bliver overraskede, men måske kan de godt acceptere det, hvis de møder ham og også synes han er en sød fyr. Det kan også være, at de ikke vil acceptere det og så bliver du nød til at acceptere det, fordi det er dem der har ansvaret for dig og gerne må bestemme om du må se ham.
 
Jeg ønsker dig alt det bedste for dit forhold
Mange gode tanker
Simone

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program