For godt og vel en uge siden slog min kæreste op med mig efter vi havde haft et forhold til hinanden i ca. et år. 

Lidt om mig og ham:
Jeg er 17 år, og har før været i et par forhold, men ikke seriøst på samme måde som denne gang. Det sidste års tid har for mig været en rigtig hård periode med: mine forældres skilsmisse, 3 flytningere, mor og far begge fået ny kæreste, ses min far mere eller minde én gang om måneden, evige skænderiger med min mor, men morfar har været indlagt i 3 måneder pga. hjerneblødning (har taget hårdt på familien), kæreste problemer (jalouxi, manglende tillid, skænderiger), svært ved at følge med i 1.g på HHX så jeg droppede ud for 3 uger siden.

Eks-kæresten:
Han er 18 år og har aldrig været forelsket før han mødte mig, han har heller ikke været i et forhold på den ene eller anden måde, så jeg har været den første for ham på alle måder. Hans far bor på Bali og de har kun mødt hinanden 2 gange på de 18 år, her mangler der et mandligt forbillede. Hans mor og hans lillesøster på 10 er dem han bor sammen med, der er et stort pres på økonmomien og det synes at gå min eks meget på!

Problemet i forholdet:
Siden Juli måned har jeg taget ham i at skrive med andre piger, ting som er langt over grænsen. det har stået på i 9 måneder og jeg har taget ham i det 10-15 gange og konfronteret ham med problemet!
Ja hvorfor tilgiver jeg ham? - jeg har sagt jeg ikke stoler på ham, når det kommer til lige dette punkt. Dog elsker jeg ham, og er næsten sikker på at det ikke er andet end hvad jeg har læst.
Han kan ikke give mig en grund til hvorfor han har gjort det, men han har dog sagt at pga. min tristhed så søger han nogen gange andre steder han får at slippe tøjlerne og tænke på noget andet(om det er en god undskyldning, det ved jeg sørme ikke)

Jeg er blevet såret gang på gang, men jeg har sådan set også gang på gang selv valgt at tjekke hans telefon, og selv valgt at tage problemet op, selvom det selvfølgelig er en selvfølge. Jeg har været rigtig trist og ked af det i en lang periode, og det har fyldt meget i vores forhold, jeg har været jaloux over at han har skrevet med andre, og jeg har været ked af at han ikke selv har fortalt det når han vidste det var et problem for mig.
Jeg tror at det har slidt på ham at jeg har været ked af det, og lige meget hvad vil jeg gerne til give ham og have ham tilbage.

Vores "break-up" :
Han slog op mandag d. 7. april
Jeg vågnede op ved siden af ham, og tjekkede hans telefon som altid... 
- Søndag havde vi haft en lang og god snak om hvor vi stod, og hvilke følelser han havde for mig, han elskede mig virkelig højt sagde han. 
Han bekræftede mig i at han ikke havde skrevet med andre for nyligt osv. 

Men mandag morgen tjekkede jeg telefonen ...
Og tænk engang.... Igen, igen x100 havde han løget om dette. 
Jeg vækkede ham og spurgte hvorfor han løg for mig, og jeg græd, han undskyldte osv, og lidt efter gik vi over mod bussen og jeg gik hjem ad, på vejen var jeg rarsende på ham og han sluttede af med at sige "så lad mig da være der som en ven for dig" 
Jeg spurgte hvad han mente og han svarede "jamen slår du ikke op med mig?"
Jeg sagde "nej? jeg er bare ked af det!!!" og så gik jeg. 

Efter skole kom han hjem til mig og slog op! Vi tudbrølede begge to! 
Men han stod fast ved denne beslutning, han ville ønske det gik bedre mellem os, men han var ked af at såre mig og ham selv gang på gang.
Han ville virkelig gerne have det til at fungere som venner!
 
Jeg græd tre dage i træt næste uafbrudt!
Men vi lavede en aftale om at han skulle komme og spise med, og se en film om fredagen. Vi hyggede os rigtig meget, fjollede som vi gjorde i starten af vores forhold. Begge vores hjerter bankede med fuld hammer kunne jeg mærke da jeg lå på hans skulder, vi havde nær kontakt, han kildede mig og kom også til at kalde mig skat.

Virkelig lang beskrivelse, det ved, men jeg håber på at i her på brevkassen ville kunne få et indblik i hvilke typer vi er.

Problemstilling: 
Hvordan får jeg ham igen, jeg er bange for at jeg kontakter ham for meget? 
Er der håb?
Og hvorfor bliver han selv på den måde når vi ses? 

Med venlig hilsen 
Pigen der mangler ham der er lyset i mørket!