Dybt forelsket, men er det gengældt?

brevkassespørgsmål

Dybt forelsket, men er det gengældt?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 11 år 5 dage siden

Hej Cyberhus For lidt over et år siden begyndte jeg at skrive med en pige, og vi fik hurtigt store følelser for hinanden, og vi havde været sammen en 10 gange på et måned ca. og vi kyssede og udforskede hinanden som man jo ofte gør( Skal siges vi ikke var kærester ). Men så blev vi lidt sure på hinanden, men ikke noget vi mente ville skade det der var imellem os. Så vi valgte at vi skulle snakke om det til en hal-fest der var i weekenden. Dsv. så havde jeg overset hende i mængden, og hun havde skrevet nogle beskeder til mig, om hvorfor jeg ikke kom over til hende osv. osv.. Det uheldige var at jeg ikke havde min mobil på mig. Men hun kommer så over og tager fat i mig efter 3 timer, og trækker mig med udenfor, og vi får snakket ud om det, og jeg undskylder over at jeg ikke havde min mobil på mig, og at jeg ikke havde set hende. Det slutter så med at vi blev gode venner igen, og vi snakkede lidt videre og kysser til festen skutter. Lige inden vi går fra hver til sit efter festen fortæller hun at hun havde kysset og fået finger af en inde til festen fordi hun var ked af det. Efter det stod jeg bare og kiggede, og kunne ikke få mig selv til at sige andet end "okay", og så begyndte jeg ellers at gå hjemad, imens hun fulgte efter og prøvede på at få mig til at stoppe. Jeg svarede ikke, og stoppede heller, så hun gav op og gik sin vej. Og så begyndte jeg ellers at græde, og på så kort tid havde jeg mistet så fandens meget respekt til hende, at slettede hende som ven på facebook, slettede beskeder, billeder.. Bare alt der fik mig til at tænke på hende. Efter det havde vi set hinanden 1 gang i et center, og jeg gad slet ikke at kigge på hende. Der gik så 8 måneder uden kontakt til hende, og jeg vidste inderst inde godt at jeg manglede hende ved min side, men bare ikke kunne se hende i øjnene igen. Jeg skiftede så mening eftersom jeg synes jeg skuldte hende en KÆMPE undskyldning for det jeg havde gjort! Så jeg sendte hende en laaang roman på facebook om hvor ked af det jeg er, for at jeg havde behandlede hende på den måde. Jeg vidste at hun ikke ville tage imod min undskyldning, og det gjorde hun også klart over for mig. Men til sidst sagde hun så bare at det var iorden. Men vidste godt hun ikke mente det, så blev ved med at skrive til hende i 3 uger, og kunne føle at hun blev mere og mere åben over for mig. Efter der var gået 5 uger efter jeg havde kontaket Julie, så spurgte jeg om jeg kunne få lov til at se hende igen, og jeg tog så hjem til hende dagen efter. At se hende åbne døren med et dejligt stort smil, og så kunne gå hen og give hende det kram jeg havde savnet var så utrolig dejligt. Men vi sad så og snakkede i 3 timer, og så kom vi op at slås for sjov, og vores ansigter mødtes så med en 5 cm. imellem så skynder jeg mig at trække mig op og sidde, for ved hun troede jeg ville kysse hende. Altså det ville jeg også, for da vores ansigter var så tætte på hinanden og vi kiggede på hinanden i et kort øjeblik, så var det som om at det var det rigtige at gøre. Men hun kommer op og sidde, og hun kigger så på mig i lidt tid, og hun kunne sikkert se jeg skammede mig lidt over det, men så lænede hun sig forover og gav mig så et blidt kys, og jeg kyssede så igen. Det var så den eneste gang ud af 5 gange vi havde været sammen vi kyssede. Nu er der gået 6 måneder og vi ser hinanden, omkring en gang om måneden, og jeg er simphelt hen faldet pladask for hende.. Mere end jeg var da vi havde noget sammen. Jeg tænker på hende 24/7, og sidder med en kæmpe klump i halsen fordi jeg så godt ville ha' hende som min kæreste... Hun har haft noget med en for 3 måneder siden, og ved hun kysser med folk til fester.. Jeg ved sådan set godt at forelskelsen ikke er gengældt, men kunne så godt tænke mig at fortælle hende hvordan jeg har det. Men jeg er bare meget bange for at miste det super dejlige venskab vi har sammen, altså vi kan snakke om alt, og vi har ingen hemmeligheder for hinanden udover denne. Men jeg vil bare ikke miste hende, for ved det vil ødelægge venskabet imellem os, men jeg vil bare så gerne ha' hun ved hvad jeg føler for hende.. Kan ligge i min seng i 3 timer og ikke tænke på andet end hende, og prøver at komme af med de følelser.. Men jeg har aldig følt sådan for en pige, jeg kan ikke engang tænke mig at have andre, eller bare overveje det. Håber virkelig i kan komme med nogle ideer til hvad jeg kan gøre for er så fucking deprimeret :( Håber det er forklaret godt nok. Mvh. den ulykkelige :/

Svar: 

Hej med dig

Det lyder til, du har rigtig meget på hjerte! Jeg synes, det er godt, du skriver alle dine tanker og følelser ned og sender det her ind til os. Det er svært at være forelsket, og især når man ikke føler, det er gengældt. 

Som jeg læser dit brev, lyder det til, I har haft et lidt turbulent forhold, hvor I både har været rigtig glade for hinanden, men også har såret hinanden meget.
Jeg synes, det er rigtig flot, at I er begyndt at "samle" jeres venskab igen, efter den lange periode, hvor I ikke snakkede sammen. Når man har været så tætte og glade for hinanden, som I har, og også har såret hinanden meget, så tager det lang tid at blive rigtig tætte igen, fordi man er nødt til at opbygge den tillid, man har mistet.

Som jeg forstår dig, er du i tvivl om hvorvidt, du skal fortælle hende, du er forelsket i hende, fordi du er bange for at ødelægge jeres venskab. Her tænker jeg lidt forskellige ting. Først og fremmest er det jo ikke sikkert, hun ikke er forelsket i dig. Måske er hun stadig i den proces, hvor hun er ved at lære at stole 100% på dig igen. Selvom du fortæller om dine følelser, og de ikke er gengældt, er det heller ikke sikkert, at det ødelægger jeres venskab. 

Ud fra hvad du skriver, tror jeg måske også godt, din veninde ved, du er forelsket i hende. Selvom du ikke siger det højt, kan hun måske mærke det på dig, fordi du er omsorgsfuld, opmærksom og gerne vil kysse hende. Så jeg tænker lidt, om det vil gøre den store forskel, at du siger det højt. Der er selvfølgelig den risiko, at hun siger, det ikke er gengældt, men hvis du allerede føler det sådan i forvejen, har du ikke tabt noget ved at sige det højt. Tværtimod kan det måske hjælpe dig at få det afklaret, fordi du så ikke længere går med sådan en "hvad-nu-hvis"-følelse indeni. Så kan det måske hjælpe dig til at komme videre, og bare se hende som en rigtig god veninde. 

Uanset hvad, så tror jeg, det er en rigtig god idé at snakke med hende, så I kan finde ud af, hvor I står. Inden det er du selvfølgelig nødt til at gøre op med dig selv, om du er klar til "kun" at være hendes ven, hvis hun ikke gengælder dine følelser. Men generelt tror jeg, det ville være en hjælp for dig at få det afklaret.

Håber, du kunne bruge mit svar

De bedste hilsner

Tanne

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program