Hej med dig,

Jeg synes det giver fint mening det du skriver. Det er godt at høre, at alene det at skrive det ned og skulle forklare det på skrift har gjort, at du har fået noget ud af det. Jeg synes dog ikke du lyder til at være naiv. Alt det med drenge og følelser kan være rigtig forvirrende, og det er ikke altid logisk hvordan man føler og handler. Nærmere tværtimod. Det er helt normalt at sidde med tanker og følelser, som dem du beskriver i dit brev.

Det kan være rigtig svært at vide om man er forelsket eller hvad man føler i det hele taget. Ligeledes kan det være enormt svært at finde ud af hvad den anden føler. Det kan nemlig være svært at læse andres signaler. Med mindre man snakker om det helt ærligt, åbent og direkte, kan det være svært at finde ud af hvordan andre har det med en og omvendt. Måske hænger det sammen med at det også kan være rigtig svært at indrømme at man er forelsket i et andet menneske. Det kan det fordi man kan være bange for at den anden ikke har det på samme måde.

I forhold til det med signalerne, så tænk også på hvordan han mon tolker dine signaler. Du fortæller ham at du har et crush på en anden, som du kysser med til en fest. Egentlig er du ikke sådan rigtig forelsket, men jeg vil tro at han tolker det som om at du er. Jeg tænker ikke det gør det nemmere for ham at vise dig hvis han faktisk var vild med dig stadigvæk. På samme måde sender han jo også signaler. På den ene side fortæller han dig at han er forelsket i Sanne, men samtidig sidder han sammen med dig til alle festerne. Måske er det helt rigtigt at han er forelsket i Sanne, men måske er det ikke. Det kan man ikke vide med mindre man er ærlig og snakker sammen om det. Jeg håber det giver mening for dig, det jeg skriver her?

Så i forhold til at du måske er forelsket i Bo, så tænker jeg at det kunne hjælpe dig hvis du kunne snakke med en god veninde om alle dine tanker og følelser. Det kan nemlig nogle gange være svært at rumme alle ens tanker, da de godt kan gøre det hele lidt rodet. Det kan gøre det svært at overskue hvordan man egentlig har det. Jeg kan sagtens forstå hvis det også er sådan du har det. En god veninde ville måske kunne give dig gode råd eller se det fra et andet perspektiv? Det kan også være hun kan stille de rigtige spørgsmål så du selv bliver mere klar over hvordan du faktisk har det med Bo.

Hvis du finder ud af at du er vild med Bo, så kunne det måske give mening at tænke over hvordan du signalerer det til ham. Selvom jeg sagtens kan forstå hvorfor du kunne have brug for at sige at du var forelsket i en anden, så tænk over at det jo også signalerer til ham at du ikke er interesseret i ham mere. Det er jo så ærgerligt hvis det viser sig at I begge er vilde med hinanden, men signalerer det modsatte og derfor aldrig finder ud af det. Jeg ved godt at det er svært at skulle være den der først indrømmer at man er forelsket, og derfor er det også noget jeg tænker du bør overveje, og måske snakke om med en god veninde, så du kan opveje om det er chancen værd. Der er jo nemlig den risiko at man bliver såret. Kærlighed og forelskelser er svære størrelser, men nogle gange er det det værd at turde indrømme det. Jeg skal dog ikke beslutte hvad du skal gøre, for det kan kun du selv bestemme.

Jeg håber du kan bruge mit svar, og jeg ønsker alt det bedste for dig!

Hvis du har andre tanker eller spørgsmål, så er du altid velkommen til at skrive til os igen. Du er også velkommen til at snakke med os i chatten, som du finder her.

De bedste hilsner,

Astrid