Hej med dig

Det er virkelig dejligt at høre, at du har fået det godt efter at have skiftet skole, og at du har fundet en sød drengeven. Det kan være svært med venskab, forelskelse og kærlighed - og forskellen mellem dem. Derfor er det godt, at du skriver herind, når du er i tvivl om, hvad du skal gøre.

Jeg kan sagtens forstå, at du ikke vil såre din ven. Det er svært, når man tror, at ens ven er forelsket i én, og man selv bare gerne vil være venner.
Jeg tænker, at du har nogle forskellige muligheder:

For det første kan du prøve at fortælle ham enten direkte eller i et brev, hvor glad du er for ham som en ven, og hvor meget jeres venskab betyder for dig. Fortæl ham at uanset hvad, vil du altid gerne være hans ven. På den måde siger du på en sød måde, at du holder af ham som ven, men ikke ønsker mere. Du ved jo rent faktisk ikke, om han virkelig vil være mere end venner, og derfor synes jeg ikke, at du skal sige det til ham. Nogle gange kan vi piger nemt komme til at tænke, at der er mere i venskabet, end der er fra drengens side.
Det kan være, at han virkelig bare er glad for dig som en rigtig god veninde, og det er hans måde at udtrykke det på. Når I skal snakke om det, kan det være en ide at vælge et dejligt sted, så I føler jer godt tilpas.

For det andet: hvis du er helt sikker på, at han vil være mere end venner, kan du invitere ham et sted hen, hvor I kan sidde og snakke alene uden at blive forstyrret.
Du kan starte med at fortælle ham, at du på det sidste har haft en fornemmelse af, at han gerne vil være mere end din ven. Hvis han siger, at det ikke passer, så fortæl ham hvor glad du er for ham som ven og jeres venskab. Hvis han siger, at det er rigtigt, må du fortælle ham, at du ikke har de samme følelser over for ham. Du vil bare være hans søde veninde.
Du kan måske fortælle ham, at det er helt okay, han er forelsket i dig, fordi man ikke selv vælger, hvem man bliver forelsket i, men at I ikke kan være kærester. Det kan være en god ide at sige, at du gerne vil beholde jeres venskab. Jo før, du får det sagt, desto bedre er muligheden for, at jeres venskab kan fortsætte.
Måske bliver han rigtig ked af det i starten eller sur. Dette går nok over efter et stykke tid. Lad ham være sig selv i et stykke tid, så han har tid til at tænke over, det du har sagt til ham. Du kan sige til ham, at du er klar til at ses og være sammen igen som venner, når han er. På den måde presser du ham ikke.

Den tredje mulighed er at vente med at sige alle de her ting, indtil han spørger, om I skal være kærester.
Det kan være rigtig hårdt at afvise sin ven. Men hvis du gør det på en sød og pæn måde og fortæller ham for eksempel nogle af de ting, jeg har forslået under de to andre forslag, gør du det ikke på en ond måde. Giv ham tid bagefter, skal han nok blive god igen. Det er helt normalt, at du også kan blive ked af det efter at have afvist ham. Men hvis I er gode venner nu, er jeg sikker på, at jeres venskab nok skal holde uanset hvad.

Venskabet er specielt - fordi man ikke her kan slå op og aldrig ses igen, som hvis man er kærester.
Venskaber er stærke bånd mellem to personer - derfor kan man let komme til at synes utrolig godt om den anden person og gerne ville være mere end venner.
Dette kan kun være godt for venskabet, hvis begge har de følelser. Når du ikke har følelser for din ven, er det godt, at du får det fortalt, så han ikke føler sig snydt.
Jeg synes, at du er sej og gør det helt rigtige for ikke at såre din ven.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar og får fortalt din ven på den bedste måde, at du gerne vil fortsætte med at være hans ven.

God dag.
Venlig hilsen Mette