drenge, make-upp, og tøj!

brevkassespørgsmål

drenge, make-upp, og tøj!

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 14 år 10 måneder siden

hej.. jeg er ved at få stress! jeg kan ikke gå på min skole uden nogle drenge fløjter eller spørger om jeg vil i byen! de vil kun have mig fordi jeg går i dyrt smart tøj (ikk altid, men tit) jeg er ikke ligesom de andre piger. i min klasse går de ikke med make-upp for at sige det ligeud de gør ikke noget ud af sig selv! nåhh... men jeg syntes det er irreterende for jeg kan ikke gå på gangne uden alle fløjter eller spørger om alle mulige åndsvage ting! jeg kan ikke være den jeg har lyst til at være for så kommer alle efter en! og jeg har en vidunderlig kæreste og det kan godt virker lidt eller meget irreterende når alle piger går over til ham og snakker bare fordi han er lækker! men hvordan har han det så ikke når alle drengene kommer over til mig! jeg tror det er ved at ødelægge vores forhold! pleaaas hjælp mig dør snart hvis jeg ikke gå rundt uden alle kigger eller gør hvad de nu gør!

Svar: 

Kære 15årige

Tak for dit brev. Det lyder til, at du står midt i en noget frustrerende situation. Du fortæller at du ikke kan være, som du har lyst, fordi folk så kommer efter dig. Jeg synes endelig du skal holde fast i at være, som du føler rigtigst. Så længe du ikke sårer nogen, er det kun et sundt tegn, at du står ved den, du er. På den anden side kan det også nogle gange kræve at du må være ekstra stærk. For hvis man er anderledes end mængden, vil der altid være nogen, der ser skævt til en og bruger en som "dagens samtaleemne". Og det er kun dig selv, der kan mærke efter, om det er det værd. Det er godt at du har en god og forstående kæreste, som er i samme situation. At pigerne i din klasse ikke går med make up er et valg de træffer, ligesom du vælger at gøre det. Og der skal selvfølgelig være plads til alle typer.

Det eneste råd jeg kan give, er at du prøver at snakke med de personer, som du synes ikke opfører sig ordentligt overfor dig. Fortæl dem på en rolig måde, hvordan du har det, og at du ikke synes det er fedt og du gerne vil have at de respekterer dig og det, at du har en kæreste. Hvis ikke det virker, kan du overveje, om det er noget der skal tages op på klassen.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Hilsen Julie

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program