Drenge...

brevkassespørgsmål

Drenge...

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 11 år 11 måneder siden

Hej cyberhus! Super fed hjemmeside. Jeg har et spørgsmål: Jeg er begyndt at forestille mig selv have sex med nogle forskellige drenge, som jeg synes er flotte og søde... Jeg er gået i puppeteten for længst. Bliver tit liderlig når jeg tænker på dem og mig på den måde. Jeg drømmer også nogengange om det. Er det normalt?

Svar: 

Hej med dig

Tusind tak for ros! Det varmer altid at høre.

Det er et rigtigt godt spørgsmål du stiller. Altså, om det er normalt at begynde at tænke på sex i puberteten. Og det er faktisk helt normalt for unge mennesker at opleve følelsen af at være liderlig og tænke på sex. Det er ikke kun dig, men hos alle unge når de kommer i puberteten.

Når man som ung begynder sin pubertet, som starter fra man er cirka 12-13 år og varer helt frem til man er 18-20 år, så begynder kroppen at udvikle sig. Det betyder at din krop er igang med at udvikle sig fra barne-størrelse til voksen-størrelse og det er helt forskelligt fra menneske til menneske hvor hurtigt eller langsomt det går. Men sagen er at det er helt normalt for alle unge at gennemleve.

Her begynder både ens tanker, og den måde du kigger på drenge på at ændre sig en smule. Før var de måske "bare" drenge i klassen eller venner, men nu kan det være at de begynder at skille sig ud. Nogle drenge kan pludselig virke rigtig søde, mens andre drenge slet ikke er tiltrækkende. Det kan endda være at de drenge man synes er søde, er nogen man drømmer om eller gør en liderlig at tænke på.

Så du spørger om det er normalt at begynde at mærke lysten til sex i puberteten, og svaret er ja. Det er helt normalt! Og der er mange andre unge i puberteten, som oplever præcis det samme, for det er en naturlig del af at være i puberteten.

Jeg håber at du kan bruge mit svar.

Mvh

Casper

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program