Dreng; ja eller nej?

brevkassespørgsmål

Dreng; ja eller nej?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 10 år 4 uger siden

Hejsa,

Jeg går på en international skole, så klassesystemerne er andreledes (man er i "years"), og jeg går så i year 9 (jeg burde være i year 10, men af en aller anden grund er jeg ikke). Der er en dreng, i year 10, som hedder Bob (hedder han ikke rigtigt, det er anonymiseret) og er flyttet til danmark fra sydøst asien circa 9 måneder siden og har været på skolen i circa ét måned. Han er sådan en som træner hver dag, og er ekstremt "buff" som nogle nu ville kalde det. Der har været en masse rygter om, at han har lagt an på adskellige piger i både year 9, 10, og 11, I denne uge har year 10 været i erhvervserfarning, og alle i klassen er så ikke i skole i en hel uge - bortset fra 3 elever som arbejder i praktik hos en af lærerene (en af dem arbejder nede i børnehaven). Bob er så en af dem. Og så her i den sidste uge har han talt meget med mig, både i skolen og på facebook. Idag efter skolen skulle Bob og de andre to som arbejder i skolen til et personale møde, hvor de andre to så gik med til det og han blev tilbage for at tale med mig. Da de andre gik, førte han mig ind på en af klasseværelserne og han fik mig til at sidde på hans lår, hvor derefter den ene ting førte til den anden og vi snavede lidt, hvorefter han skubbede mig op mod væggen og puttede hans hånd ned i mine bukser, og han ville havde gået længere men jeg stoppede ham. Han virker som en sød fyr (som er en rigtig god kysser) up close men det, at han har sagt til så mange piger, at han kan lide dem, og at han har prøvet at flirte med så mange, får mig til at føle lidt som om at måske er jeg bare en til af de piger, som han bare vil flirte med og ikke rent faktisk være sammen med; og om han har gjort det samme med andre piger eller kan han virkelig lide mig? Efter vi begge gik hjem, er vi nu begyndt at skrive <3 til hinanden, og han har nu sagt at han elsker mig, men jeg ved det virkelig ikke. Jeg kan virkelig godt lide ham og jeg syntes også, at han er attraktiv. Det har været svært at skulle lade som om, at jeg ikke er vild med ham fordi helt ærligt kan jeg virkelig godt lide ham, men jeg tvivler stadig om det er den rette beslutning jeg skal til at tage. Jeg har ikke nogle veninder eller venner at tale med det om og i er lidt min sidste "solution".

Så hvad syntes i, skal jeg tage chancen og være sammen med ham (mange piger i skolen kan ikke lide ham så det ville sikkert få folk til ikke at kunne lide mig særlig meget, hvilket jeg helt ærligt ville hade fordi jeg kan ikke lide, når folk ikke kan lide mig), eller skal jeg bare lade ham være og ignorere, det flirteri han har kørende med mig?

 

Hilsen L

Svar: 

Hej du!

Jeg kan godt forstå, at du er lidt i tvivl om hvad du skal gøre. Det lyder til, at du rigtig godt kan lide Bob og at du synes han er en sød og flot fyr. Det er dejligt at flirte. Det er oft en spændende periode og giver en skøn følelse i maven. Men det kan også sagtens give én mange tanker og overvejelse, som jeg kan høre også er gældende for dig.

Sådan som jeg forstår dig spørgsmål, så er dit dilemma hvorvidt du skal tage chancen og være sammen med ham eller om du skal glemme ham og ignorere at han flirter med dig. I forhold til det har jeg nogle tanker, som jeg vil dele med dig.

Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at føle dig som en af de adskillelige piger og at det, at han har sagt det til så mange piger gør dig i tvivl om hvorvidt han mon mener det, når han fortæller dig, at han elsker dig og sender dig hjerter. Jeg synes det lyder som om, at han er interesseret i dig. I snakker meget sammen, både i skolen og på facebook. Det er et tegn på at han gerne vil dig. Det lyder også til, at du virkelig gerne vil ham og at du synes det er svært at lade som om du ikke er interesseret, når du i virkeligheden er vild med ham. Det kan jeg godt forstå det må være. Jeg tror det vigtigste er, at du mærker efter hvad du har lyst til at der skal ske og hvad du har det bedst med. Hvis du er meget utryg ved om han virkelig mener det, så er det måske bedst at ignorere ham, men hvis du mærker at du er vild med ham og mærker at han også er vild med dig så synes jeg godt du kan fortsætte med at flirte med ham og sende hjerter.

I forhold til det du skriver om, at du er bange for, at folk ikke ville kunne lide dig, hvis du var sammen med ham, fordi de ikke kan lide ham, er noget jeg godt kan forstå du tænker over. Det er helt normalt at synes det er ubehageligt, at folk ikke kan lide én. Det er meget forskelligt hvem man falder for og kan lide og hvem man ikke falder for og ikke kan lide. Jeg tror ikke nødvendigvis, at folk ikke ville kunne lide dig fordi du er sammen med ham, men måske de ikke ville kunne forstå hvorfor du er sammen med ham fordi de ikke kan se det du ser i ham. Husk på, at du jo stadig er en person i dig selv og derfor tror jeg de stadig ville kunne lide dig selvom de ikke kan lide ham som person. Jeg synes i hvert fald ikke, at det skal holde dig fra at følge dit hjerte. 

Jeg tror det kan være en god ide for dig at lave en liste over de ting du ser som gode ved at være sammen med ham på den ene side og de ting du ser som dårlige ved at være sammen med ham. Det kan måske give dig et overblik over hvad du tænker og føler? Det kan i hvert fald nogle gange være rart at få skrevet alle tankerne ned, fordi de kan virke så rodede inde i ens hoved. Jeg tror det kan hjælpe dig til at få set hvad der fylder mest hos dig og derudfra beslutte hvad du vil gøre.

Det kan også være rart at snakke med en om alle de tanker der fylder meget. Jeg kan høre på dig, at du ikke føler det er noget du kan snakke med dine venner og veninder om, så derfor kunne det måske være en ide at prøve chatten her på cyberhus. Det er en chat, hvor man helt anonym kan snakke med en voksen om det man gerne vil. Så ville du måske kunne få snakket om fordele og ulemper ved både det ene og det andet og få snakket om hvordan du egentlig har det med ham og det han siger til dig. Det tror jeg ville kunne hjælpe dig med at få truffet en beslutning.  

Jeg kan ikke sige om du skal gøre det ene eller det andet, men jeg håber at mine tanker og mit råd kan hjælpe dig på vej til at træffe en beslutning. 

Jeg vil ønske dig alt det bedste!

Med venlig hilsen Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program