det der med ældre drenge.

brevkassespørgsmål

det der med ældre drenge.

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 11 måneder siden

hej cyberhus :). der er noget jeg har gået rundt tænkt på. jeg har det her problem at jeg altid falder for fyr der er ældre end mig det er ikke altid at de er meget ældre men du ved fra 14 til 16 er der alligevel en forskel fordi vi jo netop er i en periode hvor at 2år kan gøre en stor forskel erfaringsmæssigt og moden hedsmæssigt. men problemet er jo at jeg jo ikke har en chance for at nogen af dem vil lægge mærke til mig og det er bare besværligt. ikke det at jeg ikke kan finde en fyr på 14 attraktiv men bliver bare ikke forelsket. måske er det fordi jeg ikke har fundet den "rigtige" men anyway for situation er at jeg forelsker mig i fyr der aldrig vil se mig som en potentiel kæreste. men jeg vil jo gerne forelske mig i fyr som osse vil finde mig tiltrækkende. what to do??

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå at du gerne vil forelske dig i en fyr, som også har de samme følelser for dig. Og det skal nok ske.:)

Det er helt naturligt, at du synes de fyre som er lidt ældre er mere spændende og at du måske bliver mere forelsket i dem, end i dem på din egen alder. Og ja, du har ret i at der sker meget, både hos drenge og piger mellem 14-16 år.

Det er helt normalt at piger bliver lidt hurtigere moden og begynder at lægge mere vægt på følelser og kærlighed, end drengene på samme alder. Måske er det derfor du bliver mere tiltrukket drengene på 15-16 år.

Jeg tror ikke der er et præcist svar til dig, fordi jeg tror sagtens du kan rende ind i en dreng på 14 år og en dreng på 16 år, som du bliver forelsket i og som bliver forelsket i dig. Det kan sommetider godt tage lidt tid, før man finder en man passer godt sammen med.

Du har nok ret i at der er nogle fyre på 16 år, som er mere interesseret i piger på 16 år eller ældre, men der er heldigvis forskel på både drenge og piger. Så jeg tror det bedste råd jeg kan give dig er, at tro på at kærligheden nok skal komme din vej. Men husk at kærligheden kan komme både fra en dreng på 14 år og en på 16 år.

Og husk på, at jo ældre du bliver, jo mindre betyder alderen, så det vigtigste er at du bliver ved med at mærke efter hvad du selv kan lide og ikke kan lide hos en dreng og så kommer kærligheden og banker på din dør en dag..;)

Kan du have et godt nytår

De bedste hilsner

Camilla

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program