Den såkaldte ''kæreste''

brevkassespørgsmål

Den såkaldte ''kæreste''

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 10 år 6 måneder siden

Hej brevkasse!

Har haft denne ''flirt'' de sidst 8-9 måneder, igennem hele forløbet har det været seriøst. Han har været god til at sige fra eller sige hvis der er noget. 

Men her på det sidste, har han ikke lige været til at regne med. Han er begyndt at skrive/ringe mindre, og være lidt aftaget med det hele. 

Det har sat mine tvivl, på hvad han vil - selvom han siger han elsker mig og blabla. Tvivlen kommer også fra et forrige forhold, hvor han var utro og løj overfor mig. Så det sidder nok stadig i mig, ville bare rigtig gerne stole og tro på det ham her siger, men ved ikke hvad jeg skal gøre? 

De sidste 2 måneder, har vi ikke haft kontakt. Jeg skrev endag for at høre hvordan det stod til også videre, vi savner begge hinanden. Men han mener at jeg har gjort noget som han blev jaloux over, problemet er bare - at jeg ikke har gjort det mindste ondt mod ham, eftersom det er ham jeg ønsker og elsker. Han ville slet ikke svare mig nu, så det er svært at få af vide hvad der er galt eller hvad jeg har gjort galt. Ønsker ham bare tilbage, og vil helst ikke møde op på hans addresse hvis han ikke vil se mig mere, forstår bare ikke hvorfor han ikke siger fra så.  Han har været lidt underlig på det sidste, givet nogle underlige undskyldningere for det ene eller andet, og sagt nogle ting som ikke helt var rigtige

Ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg savner ham jo hele tiden og ønsker kun ham. Ved ikke om jeg skal tro og stole på hvad han siger, vil jo helst ikke såres på samme måde igen. Og det er ret så svært, eftersom han ikke gider svare...

Håber I kan hjælpe mig på den ene eller anden måde, og at i forstår hvad jeg skriver.

Hilsen ... :/ 

Svar: 

Hej

Jeg kan godt forstå det er frustrerende for dig, når hans interesse lige pludselig virker aftagende og ikke vil svare dig. Jeg syntes det lyder til, at du allerede har forsøgt at gøre meget for at finde ud af hvad der sker og hvorfor han opfører sig som han gør lige nu.

Det jeg tænker du kan prøve at gøre, er at skrive til ham igen, og gøre det helt klart at du ikke ved hvad det er du har gjort, der har gjort ham jaloux. Du vil gerne have det at vide, så du har en chance for at kunne rette op på det og vise at der ikke er noget at være jaloux over, og at det er ham du gerne vil være sammen med. Hvis han ikke kan svare på det, kan det være han bruger det som en undskyldning for noget andet. Du kan også skrive at du gerne vil have en afklaring på hvad der er i vejen, da det fylder rigtig meget for dig og det gør dig ked af det, når du ikke ved hvorfor han ikke vil se dig mere eller svare på dine beskeder.

Du kunne måske sende et brev til ham, hvis han ikke vil svarer på dine sms. Så har du mulighed for at skrive hvor meget hans opførelse gør dig ked af det og at du har brug for at vide hvad han vil, så du kan få en afklaring på hele jeres flirt. Du skriver selv, at hvis det er fordi han ikke vil være sammen med dig mere, hvorfor så ikke bare sige det. Det syntes jeg godt du kan pointere i din besked til ham, så han er klar over at det er de tanker du går med. Hvis det så er, at hans opførsel skyldes at han ikke vil se dig mere, så kan det være at det bliver nemmere for ham at sige det til dig. Det kan også være, at han slet ikke selv er klar over, at det er det han signalere og at han derfor bliver opmærksom på, at han måske kan miste dig hvis han fortsætter på den måde.

Du skriver at du ikke har lyst til at møde op på hans adresse og det kan jeg godt forstå. Det kan være meget grænseoverskridende og ydmygende hvis han så ikke vil se dig. Men jeg tænker også at det kunne vise hvor meget du gerne vil snakke med ham, og at det måske er det der gør at du kan komme i snak med ham. Hvis du møder op fysisk vil han have svære ved at ignore at du gerne vil snakke med ham, som han gør når du skriver beskeder. Jeg tænker at det måske er en god ide, hvis du forbereder dig på, at det både kan gå den ene eller den anden vej. Det kan være at han bevidst har vist aftagende interesse for dig, men det kan også være at det er noget helt andet der er i vejen. Han kan måske have haft nogle problemer i hans privatliv, der kan have haft indflydelse på, at han ikke har haft tid og overskud til jeres flirt i en periode. Når man er teenager har man mange hormoner der kan køre rundt i kroppen, det kan også have indflydelse på ens følelser og humør. Så derfor kan det være, at han har været lidt forvirret over hvad det er han egentlig føler og hvad han gerne vil, og på den måde har haft brugt for noget tid alene. Jeg tænker at hvis I får snakket sammen, kan I begge finde ud af hvad der er rigtigt og forkert og forhåbentlig komme videre med jeres flirt.

Kan godt forstå det er vigtigt for dig at finde ud af hvorfor han opfører sig som han gør, derfor håber jeg også at du kan bruge mine svar.

Venlig hilsen Ditte LK

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program