Bryder mig ikke om veninden!

brevkassespørgsmål

Bryder mig ikke om veninden!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 10 år 7 måneder siden

Jeg har lidt af et problem! Min bedste veninde og jeg går sammen med 2 andre piger fra klassen, og den ene af dem er begyndt at gå mig mega meget på! hun er for klisteret og hun skal altid røre ved os og det er der ikke nogle af os der vil ha'! Men her på det sidste er det især gået ud over mig! og vi skal snart på lejrskole, og der skal jeg sove på værelse med hende(og de to andre), også selvom at jeg havde sagt at jeg gerne ville undgå det, men det kunne ikke blive på andre måder! min bedste veninde snakkede så med hende her forleden og hun gik sin vej, alle synes det var synd for min "BFF" men det er som om at alle overser mig! For når jeg bliver sparket og bagtalt er der ikke nogle ved mig, men når der er en der en der ikke gider snakke med andre, er det synd og så er alle over hende/ham! Hvad er der galt med mig?

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan høre på dig at du synes at din klassekammerat er irriterende og påtrængende og du ikke vil dele værelse med hende når I skal på lejr. Du kan prøve at tage en snak under fire øjne med din lærer omkring dine tanker og forhold til hende og om du ikke kan blive flyttet til et andet værelse med nogle andre kammerater. Det kan være at din lærer ikke er helt klar over hvorfor du ikke ønsker at dele værelse med hende og måske derfor ikke gjorde noget ved det den første gang. Hvis du snakker med din lærer så kan din lærer også bedre hjælpe dig end hvis du gik rundt med det selv.

Du skriver at du ikke føler at de andre forstår og kan sætte sig i din situaiton, men har mere tid og forståelse for din bedsteveninde som handlede og nu er holdt op med at snakke med den pige som I begge ikke bryder jer om. Jeg kan forstå på det du skriver at du også ønsker at de brugte tid på dig og prøvede at forstå dig og din situation. Jeg synes at du skal snakke med din bedsteveninde og fortælle hende hvordan du har det med hele den her situation og hvorfor du ikke føler at der bliver lyttet til dig. Jeg kan læse mig frem tid at din bedsteveninde er det tætteste du har i den her situation og er også den du føler dig tryg ved og kan fortælle alt til. I har begge nogenlunde samme problem og ved at snakke med hende, kan I få afløb på jeres følelser og dermed finde en løsning sammen. Herefter kan I gå til jeres klasselærer og prøve at tage en snak med ham/hende omkring det. Jeres lærer kan evt. tage en gruppe samtale hvor I alle tre er til stede og I sammen kan få talt om tingene. Eller hvis det er nødvendigt, kan tage en snak kun med pigen som det drejer sig om og på den måde prøve at finde en løsning på hele situaitonen.

Jeg håber I finder ud af det med hinanden og får løst det. 

Kærlige hilsner 
Lima

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program