BRILLER!! NEJ NEJ:(!

brevkassespørgsmål

BRILLER!! NEJ NEJ:(!

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 9 år 1 måned siden

Hej Cyberhus.

Jeg er en 13 årig pige, som går med briller. Jeg har gået med det lige siden 2-3 klasse. Men jeg vil ikke gå med det mere, for jeg føler mig uperfekt. Alle mine venner på skolen siger at jeg er flottere uden briller, og jeg føler mig bare så dum når jeg så har dem på. Jeg synes at det er grimt, og ubehageligt hele tiden at have dem på. 2 af mine veninder har fået kontaktlinser! Og det vil jeg bare så gerne have på. selvom jeg ved at det er sævt. Men jeg har spurgt mine forældre, og de sagde bare nej direkte. Jeg blev så ked af det, for jeg føler mig så uperfekt og dårligt tilpas.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre..

Hilsen den forvirret pige..:( :)

Svar: 

Hej Anonym

Jeg kan godt forstå at du er frustreret over den her situation. Det er bestemt ikke rart at føle sig utilpas med den måde man ser ud på, og det er svært hvis du oplever at dine forældre ikke er åbne overfor dine ønsker.

Du skal vide at det at være ked af hvordan man ser ud er fuldstændig almindeligt og normalt. Jeg tror det er noget alle mennesker og i særdeleshed alle teenagere kender rigtig godt. For dig handler det om dine briller, men for andre er der helt sikkert også noget. 
Du siger at dine briller får dig til at føle dig uperfekt. Jeg tror det er vigtigt at være opmærksom på at ingen mennesker er perfekte. Det er særlig svært at erkende og acceptere som ung, men jo ældre man bliver får de fleste lettere ved at acceptere at det perfekte bare slet ikke eksisterer...og at det faktisk er helt okay. 

Du siger at dine forældre sagde direkte nej til kontaktlinser, men ikke så meget om hvorfor de sagde nej. Ved du hvorfor de sagde nej til kontaktlinser. Som du selv nævner kan det med kontaktlinser godt være lidt svært, men der kan også være andre ting som gør at de siger nej. 
Måske matcher dine synsvanskeligheder ikke særlig godt til kontaktlinser? Måske handler det om økonomien? Nogle kontkatlinser kan være forholdsvis billige, men det er ikke sikkert at det lige er de billige der ville passe til dig og så kan det selvfølgelig godt være dyrt at skulle betale for kontaktlinser hver måned. Måske er det noget helt andet det handler om?
Hvis ikke du allerede har snakket lidt mere med dine forældre om hvad det præcis er der gør at de siger nej så synes jeg du skal prøve at gøre det. Måske har de en forklaring der gør at det også kunne give mening for dig? Men det kan også være at I kunne snakke sammen om hvad der skulle til for at du kunne prøve kontaktlinser. 
Jeg tror det er vigtigt at du prøver at snakke med dine forældre og være åben overfor det de siger. Tænk det lige som en slags forhandling hvor du ikke kan få det lige præcis som du gerne vil have det, men måske kan du få lidt af det du gerne vil. Måske kunne i snakke om hvad der skulle til for at kontaktlinser var en mulighed for dig. 

Men det kan selvfølgelig være at dine forældre bare slet ikke er åbne overfor kontaktlinser og så tænker jeg ikke at der er så meget du kan gøre før du bliver ældre. Men så kunne du måske gøre noget i forhold til dine briller. Nu ved jeg jo ikke hvad det er for nogle briller du har nu, men der findes så mange forskellige slags briller at jeg er sikker på at der også findes nogen som vil kunne få dig til se helt anderledes ud end du gør nu, og på den måde måske blive mere tilpas med at bruge briller. Så hvis kontaktlinser bare slet ikke er en mulighed for dig kunne du måske overveje at kigge nærmere på hvordan du kunne pifte dine briller op så du kunne føle dig bedre tilpas med dem. 

Held og lykke med det
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program