Hej med dig.

Jeg kan høre på dig, at du har haft det svært på det sidste, og jeg forstår godt at du ikke helt ved, hvad du skal stille op.

Først får jeg lyst til at sige til dig, at du bare er sej, fordi du tør fortælle hende om dine følelser. Det er modigt gjort, og jeg håber, at du vil gøre det igen en anden gang også. Du skriver, at du har kendt hende i seks år, så jeg kan regne ud, at I kender hinanden godt, og som jeg forstår dit brev, har I også set meget til hinanden som venner. At en af personerne i et venskab har følelser for den anden er noget mange oplever, især som ung. Man udvikler sig fra at være barn til at være voksen, og det medfører en hel masse ændringer i ens følelser og lyster, så du er ikke alene og bestemt helt normal!

Det er dog aldrig rart, at ens følelser ikke bliver gengældt, og det forstår jeg godt, at du bliver rigtig ked af. Når man bliver rigtig ked af det, kan man også godt opleve en vrede og en aggression, som du skriver. Vreden, tænker jeg, kan være et udtryk for, at du er frustreret over at være i en situation, du ikke kan lave om på, eller som ikke er gået, som du havde håbet på. Når man holder denne tristhed og vrede inde, så har den det med at vokse sig større og større, og lige nu er den måde, du udtrykker den på, ved at slå på ting. Jeg tænker ikke, det er den bedste måde at udtrykke det på, da du, som faktisk er kommet til skade. Istedet kunne det være godt, hvis du kunne finde en anden måde at komme af med vreden på. Det kan være, du har en god ven, du kan fortælle til, hvad der er sket? Eller din mor eller far? Jeg tror, du vil opleve, at hvis du snakker om det, så vil vreden vokse sig mindre. En anden måde at komme af med følelsen af vrede i kroppen på kan være ved at høre musik eller løbe en tur. 

Når du fortæller om din vrede, kan jeg godt blive bekymret for dig og blive bekymret for, om du vil komme til at skade dig selv. Derfor vil jeg understrege, at det er vigtigt, at du får talt om dine tanker og følelser med nogen. Hvis det ikke skal være dine forældre, så en anden voksen, der kan hjælpe dig, og som du stoler på.

Du skriver, at du er i tvivl om, om du skal fortælle hende, at I enten skal droppe venskabet eller forsøge at få det tilbage. Hvad vil du helst gerne selv? Vil du gerne have, at I er venner som før? Jeg tænker, det er noget, du skal overveje, inden du snakker med hende. For du er ikke forpligtet til at være hendes ven, hvis det ikke længere gør dig glad. Men tænker du derimod, at du gerne vil have hende som ven igen, så synes jeg, det er en god ide at snakke med hende (få renset luften), og så skal I måske bare have lidt tid til lige at finde jeres plads i venskabet igen. Det er en stor beslutning, så jeg synes du skal tænke dig grundigt om. Du kan eventuelt lave en liste over fordele og ulemper ved enten at være venner og ved ikke at være venner.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker til noget, og at du bliver glad igen. Hvis mine foreslag ikke hjælper, så er du velkommen til at skrive herinde på Cyberhus igen i brevkassen eller i chatten.

De bedste hilsner

Anne M