Bitch

brevkassespørgsmål

Bitch

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 14 år 4 måneder siden

Hej, det er blevet nødvendigt for mig at slå op med min kæreste fordi hun bliver ved med at prøve at gøre mig "sej" med at bestemme hvad tøj jeg skal have og hvem jeg må være sammen med. Problemet er at hun er leder af en ret farlig pigebande og hver gang jeg prøver at tage en snak med hende om forholdet forsøger hun at emne. Nægter jeg at lade hende skifte emne begynder hun at sige jeg skal være taknemmelig for at hun overhovedet gad være sammen med en taber som mig fror ingen andre gider. En gang jeg rent faktisk prøvede at forlade hende sagde hgav hun mig en lussing og sagde hvis jeg forlader hende slår mig ihjel. Ingen der kender hende er i tvivl om hun mener det for hun har fået sine veninder til en hel del lort. Snakker man med politiet om sukker de bare opgivende og kører hjem til hendes mor (de fleste betjente er trætte af hende).

Svar: 

Hej

Jeg kan godt forstå, det er en svær situation du står i og at du er bange for konsekvenserne af at slå op med din kæreste. Jeg synes, det er et godt valg, du har taget om, at du ikke vil være sammen med hende mere, specielt når hun slår dig, hvilket jo også er ulovligt.

En kæreste skal ikke lave om på dig, en kæreste skal acceptere dig som du er. Jeg er også helt sikker på, du ikke er en taber, som du skriver hun kalder dig, når du prøver at tale med hende om jeres forhold. I dit brev lyder du som en fornuftig ung mand, som desværre er havnet i en meget uheldig situation.

Som jeg forstår det, er du usikker på, hvad der nu skal ske og hvad du skal gøre, efter du har taget beslutningen om, at du vil slå op med hende.

Jeg synes du skal snakke med en eller flere voksne om det. Det kan for eksempel være dine forældre, en ældre bror eller søster, en lærer du har tillid til, en god nabo, eller hvem du nu stoler på. Det er vigtigt at du har en voksen ved din side, en der kan støtte dig og som kan hjælpe dig hvis din kæreste begynder at true dig eller opfører sig på en dårlig måde. Den voksne kan også hjælpe dig med at kontakte politiet hvis det bliver nødvendigt. Du skal vide at politiet nok skal være der, hvis hun begynder at true dig mere alvorligt end nu og derfor hjælper det hvis du har nogle voksne som kender forløbet. Så er du ikke alene om det.

Du kan også bruge en voksen til at få nogle gode råd til, hvordan du bedst slår op med hende uden at bringe dig selv i fare. Det er vigtigt, du ikke føler dig utryg ved at slå op med hende, og det kan en voksen tæt på dig hjælpe dig med.

Det bedste er helt sikkert at komme ud af forholdet nu, for jo længere tid det står på, jo sværere er det at slå op med hende.

Husk du kan også bruge chatrådgivningen her på cyberhus.dk, hvor du kan snakke med en voksen anonymt. Måske kunne det være rart for dig på et tidspunkt.

Mange hilsner fra Jane

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program