Bange for at miste mine bedste venner
Bange for at miste mine bedste venner
Jeg har igennem mange år været utrolig gode venner med en dreng fra min klasse, Mads. Vi plejer at være sammen nærmest hele tiden i skolen og efter skolen. Vi både skrev og snakkede også meget sammen. Jeg går i 9. klasse nu og det hele er kørt godt indtil i år. I 8. klasse var vi på lejrtur med hele vores årgang hvor både M og boede i hus med en fra vores parallelklasse som hedder R. Vi blev begge to gode venner med ham og han senere kom han ind i vores "gruppe". Vi var alle 3 utrolig gode venner og vi lavede nærmest alting sammen. Vi var tit sammen efter skole og i weekenderne. Vi inviterede altid hinanden til det vi lavede. Men her det sidste halve år er det gået den anden vej. M og R snakker stadig, er stadig sammen og inviterer hinanden til fx at komme hen og spille computer hos hinanden. De har bare lige glemt mig... Når jeg så endelig er sammen med dem begge to så er det som om de undgår at snakke til mig og det er kun når jeg siger noget at de svarer mig. Jeg har forsøgt at snakke til M om det en enkel gang og han sagde han ville huske at invitere mig en anden gang men det er ikke sket endnu. Jeg holder rigtig meget af dem begge to og jeg bliver utrolig ked af det når de bare udelukker mig på denne måde. Jeg vil utrolig gerne beholde dem som venner så hvad kan jeg gøre? Og skal jeg finde mig i den måde de behandler mig på?
Hej med dig.
Fedt at du spørger om hjælp når der er noget du ikke helt selv kan finde ud af, det er en god start på at løse et problem.
Jeg vil nedenunder liste mine tanker op, og prøve at komme med de ting jeg kan komme i tanke om i forhold til dine 2 venner.
- Du skriver at du har snakket med M om det, og at han nok skulle tænke over det, men at du stadig føler dig glemt. Det er forståeligt at du syntes det er mærkeligt at de kun inviterer hinanden, og ikke kan se en grund til at du ikke skal inviteres. Jeg kan ud fra det du skriver ikke se om du har prøvet at invitere dem over. Med det mener jeg at du skal prøve at tage initiativ til at vise dem at du gerne vil være sammen med dem, og på den måde husker de måske også på dig, næste gang de inviterer hinanden.
- Fortælle dem begge 2 præcis hvordan du har det med det hele. Det kan selvfølgelig godt være at man får et svar man ikke havde håbet på. Men i det mindste har man en klarhed over hvor man står i forhold til sine venner. Det kan være de mener at i er vokset fra hinanden, eller at i ikke har så meget til fælles mere. Men det kan os være at de bare ikke lige har tænkt så meget over det som et problem som du har det. At være ærlig overfor sine venner er altid en god måde at få en snak om tingene på.
- Det er selvfølgelig ikke i orden at fryse et andet menneske ud af et fællesskab, og det skal man selvfølgelig ikke finde sig i, men som sagt oven over, kan det være der er en grund til at de ikke lige tænker på dig, og så skal du jo gøre op med dig selv om det er noget du vil blive ved med at kæmpe for. Det er selvfølgelig ærgeligt når man holder meget af de 2 personer, men det sker desværre at venner falder fra.
Håber du kan bruge det til noget
Med venlig hilsen
David