Hej med dig..

Hvor er det dejligt at høre om jeres kærlighed og det lyder til at I holder rigtig meget af hinanden. Jeg kan godt forstå dine tanker og at du kan være lidt delt i det her spørgsmål, så måske kan mine tanker hjælper dig lidt tættere på, at finde ud af hvad du føler er det bedste svar. Jeg vil i hvert gøre et forsøg.

Det første jeg tænkte på, da jeg læste dit spørgsmål var faktisk, at det lyder da egentlig meget rart at have sådan et hemmeligt forhold. Jeg kan god forstå det kan føles trygt og rart, når man ikke skal stå til regnskab for andre. På en måde kan man måske slappe mere af og bare nyde hinanden i det.

Det næste jeg tænkte på var, at det er helt jeres egen beslutning og det handler ikke om hvad jeres venner og veninder synes. Jeg kan sagtens forstå du tænker over det og sommetider kan føle dårlig samvittighed, fordi specielt blandt piger, så er der tit sådan noget med at man deler alt og måske specielt ens kærlighedsliv. Nu er jeg jo en mand, så det kan jo godt være jeg er helt forkert på den :)

Men en ting tror jeg vi alle kan blive enige om, og det er at dit kærlighedsliv er dit liv, du er voksen og derfor er det dig der bestemmer.

Så jeg tror det handler om, at du mærker efter inden i dig og finder ud hvordan du vil være sammen med din "kæreste" og dine veninder. Og som jeg ser det, kunne der være 3 ting at overveje:

1. Du skriver på et tidspunkt: "...og på en eller anden underlig måde kan jeg til tider godt give ham ret og være enig i det".

Og det fik mig til at tænke på, om det mest er ham der har det godt med den hemmelige måde i er lidt kærester på? Hvis ikke du føler dig helt sikker, så synes jeg helt sikkert I skal få en god snak om det. Det ville nemlig være helt naturligt, hvis du har lyst til at vise hele verden hvem du elsker, at snakke med veninderne om det eller bare gå hånd i hånd gennem strådet, uden at skulle bekymrer sig om noget.

På den anden side, er det jo også helt okay, at I venter og måske har brug for bare at være jer to, uden nogen ved det. Så prøv lige at mærke efter hvad du synes om det.

2. Det med veninderne er også vigtigt, fordi det er dine veninder. Hvis du føler det er en vigtig del af dig og jeres venskab og du egentlig godt kunne tænke dig at snakke med dem om det...så er det også helt naturligt og okay. Men det handler igen om, at du skal mærke efter og se om du kan adskille dine følelser og behov, fra en dårlig samvittighed over hvad du føler du burde gøre.

Den eneste regel her er, at du følger dig selv :)

3. Og den sidste ting er egentlig bare en gentagelse af 1, men har I snakket om hvorfor han synes det er rart. har han måske et behov, som du skal respektere i en periode? Kunne I lave en aftale om hvornår I vil sige det? Eller noget helt andet..

Så meget noget med at I bliver ved med at snakke om det, så I er sammen om det og respektere og kan snakke om hinandens tanker og følelser om det.

Så ikke noget præcist svar her, men forhåbentlig nogle tanker som kan hjælpe dig lidt på vej..

Held og lykke med det..
Venlig hilsen
Erroll