Arhhg!

brevkassespørgsmål

Arhhg!

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 8 måneder siden

Hej Jeg har lidt et spørgsmål/problem... Jeg er forelsket... men ikke bare sådan "la-la"-forelsket... Nej, jeg er virkelig vild med den her fyr... MEN! Han er gay... Hvilket jeg egentlig ikke har noget imod (for som jeg siger: så ved jeg da, at han ikke er sammen med andre pige...) Nå, men i hvert fald, jeg ved ikke om det vil være en god ide, at fortælle ham, hvor vild jeg er med ham. Vi har samme fritidsinteresse, men da jeg går på efterskole ses vi højst 1-2 gange om måneden... Han er 23 (snart 24) år og jeg er 16. Vi taler godt sammen, men jeg vil ikke katagorisere os som decideret "venner"... Men altså, jeg ved jo at kærligheden ikke er gengældt og jeg er pisse genert og bliver nervøs når han snakket til mig... Jeg vil helst ikke virke dum, men.. ahhrg! Synes I, at jeg skal fortælle han, at jeg er forelsket i ham? (det skal lige siges at jeg har været det i næsten 1½ år og jeg først fandt ud af at han er gay ca. ½ år efter jeg mødte ham.. og det var næsten kærlighed ved første blik, fra min side...) Men jeg ved ikke om jeg skal fortælle ham det... håber I kan hjælpe... eller har nogle råd til hvordan jeg kommer til at snakke mere med ham i det mindste... MVH Anonym pige..

Svar: 

Kære pige

Jeg synes det er godt at du skriver til os, for forelskelse kan være rigtig svært og hårdt når den ikke er gengældt, som jeg kan forstå er tilfældet i din situation.

Jeg kan læse, at du er virkelig i forelsket i den her fyr og at det har stået på i rigtig lang tid. Du bliver meget nervøs og gernert når han taler til dig og det tænker jeg er en helt naturlig måde at reagere på, når du har så mange følelser for ham.

At det så også viser sig, at han er bøsse, gør det jo bare endnu sværere at være dig! Jeg kan defor virkelig godt forstå, at du har brug for at snakke med nogen om det og få nogle råd til, hvad du kan gøre.

Inden jeg svarer på dine spørgsmål, er der lige noget jeg gerne vil skrive til dig. Du skriver han er 23 (snart 24) og homoseksuel. Jeg tænker ikke at aldersforskellen i sig selv behøver at være et problem, men du skal være klar over, at han sikkert er temmelig afklaret omkring sin seksualitet og nok også omkring mange andre ting. Det betyder for eksempel at han ikke kan tænde og slukke for sin seksualitet. Han er bøsse og det vil ikke ændre sig.

Jeg vil helt klart råde dig til at fortælle ham, hvordan du har det med ham. Inden jeres snak, tror jeg det er vigtig, at du overvejer de ting jeg nævnte før. Jeg tror det er vigtigt for jer, at få snakket om hvordan I kan fortsætte med at se hinanden, som venner, hvis du har mod på det. Jeg tror nemlig, at det kan blive svært for dig at se ham, så længe du har dine følelser i klemme, da jeg er bange for at du vil blive skuffet og ked af det hver gang du mærker, at dine følelser for ham ikke er gengældt. 

En måde du kunne forberede dig på jeres snak, kunne være at skrive et brev, hvor du får fortalt ham hvordan du har det. Det kan være en god øvelse for dig til, at få sat ord på hvad du tænker og føler og på den måde finde ud af hvad der er vigtigt at få sagt til ham. Det kunne også være en mulighed at snakke med en god veninde eller en voksen, som du kan betro dig til, der kan støtte dig i at komme igennem den her periode.

Jeg tror nemlig det bedste for dig ville være, at få øjnene op for at der findes andre rigtig søde fyre, som ikke er helt så uopnåelige som ham her. Jeg ved godt det kan lyde lidt hårdt, når du er så forelsket og har været det i så lang tid. Men for at man kan give plads til ny kærlighed bliver man nødt til at give slip på den gamle. Du fortjener at finde én som vil dig mindst lige så meget som du vil ham!

Jeg håber I får en god snak..

kærlig hilsen

Ida

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program