hej .. skriver ind fordi at jeg havde her for ikke særlig lang tid siden en kæreste, hun var virkelig sød og rar. men det er forbi mellem os nu, den første gang hvor at vi slog op var det hende der gjorde det. Altså min bedste ven flyttede skole i 5. og han er kommet tilbage. Hun begyndte at skrue ned for vores eget forhold og virke mere Intraseret i ham, jeg havde været sammen med hende i 6måneder der. og så var mig,hende,ham og 3 andre venner inde og se en film i biografen, bagefeter skulle vi hjem til ham og sove(han bor i byen). vi havde et meget stærkt forhold og vi var virkelig glade for hinanden. men den her gang var anderledes, hun ville ikke engang tage min hånd og bagefter gik hun over til hendes veninde og holdt hendes hånden, det ville jeg gerne snakke med hende om, så jeg tog hjem til hende og snakkede tingene igennem, hun blev sur og slog op med mig. jeg var knust så jeg begyndte at stor græde over for hende. så tog hun min taske,sko og jakke og smed uden for døren og sagde at jeg skulle gå, jeg var knust og parat til at gøre alt for at få hende tilbage. men der var ikke noget at gøre så jeg var nødt til at gå gennem grædende gennem byen hun boede i indtil at min mor kom og hentede mig. dagen efter skulle vi ud og snakke tingene igennem. altså sådan at det var mig,hende,min mor og hendes mor. Sådan at vi ikke stod med det selv, men hendes mor var der ikke så min mor var der for os begge 2. jeg sagde til hende at jeg virkelig gerne ville have hende tilbage så, og hun sagde at det ville hun ikke(kort version af det der skete). så jeg var knust igen og græd igen i hendes hus, da at jeg sad ude i bilen sammen med min mor sagde hun at det så ud som om at hun bare var ude på at såre mig. jeg lå og græd hele dagen i mens at min mor var der for mig. skrev lidt med hende om aftnen fordi at hun kunne ikke li det på den måde jeg gik grædende ud på, så hun ville gerne have mig tilbage, jeg sagde ja til det. det gik godt i 2 uger indtil at vi var nødt til at snakke om tingene igen, den her gang hvor at vi snakkede i telefon. hun blev ved med at svine mig til. og fik nok til sidst så sagde at jeg slog op med hende, så lagde hun på. der havde hun allerede mistet følelserne for mig. men elsker hende stadig og det er en måned siden at jeg slog op med hende, men når at jeg er alene så er det at jeg bliver ked af det fordi at jeg kommer til at tænke på de ting jeg har med hende, har ligget flere nætter og grædt fordi at jeg stadig elsker hende. Idag fik en af mine gode veninder mig til at snakke med hende om tingene, men hun sagde at det ikke ville gå mellem os, men ville bare gerne have hende tilbage der, lå og græd for hende men hun grinede fordi at der var noget i fjernsynet efter alt det der er sket mellem mig og hende har jeg haft tanker om det er værd at leve i smerten, har på et tidspunkt været tæt på at tage mit eget liv fordi at jeg har været så ked af det og der ikke har været noget jeg har kunnet gøre og vil bare slippe for at være så ked af det heletiden