Kære dig

Først og fremmest vil jeg lige sige, at du har skrevet det rigtig fint og forståeligt :) Og nu til det du skriver.. Det lyder som en rigtig dårlig lejrtur, der slet ikke blev, som du havde forventet. Jeg kan godt forstå, at du bare havde lyst til at græde og ville hjem hurtigst muligt. Det lyder til, at du havde nogen rigtig ubehagelige oplevelser med nogen af de piger, som du egentlig har været ret tæt på. Både at du blev ignoreret, kaldt grimme ting og holdt udenfor. Jeg tænker, at vi alle har et behov for at føle os set og være en del af et fællesskab - og derfor kan det også være rigtig hårdt, hvis vi oplever det modsatte. 

Jeg tænker, om du måske kunne tage en snak med hende, du har haft et godt venskab til, omkring det hun sagde? At du kan fortælle hende, at det gjorde dig rigtig ked af det, at hun kaldte dig de ting, hun gjorde. Og at du havde en oplevelse af, at de ignorerede dig på lejrturen. Tror du, at du kan sige det til hende? Måske du også kan sige, at du oplever, at jeres venskab har ændret sig? Og hvordan det kan være? Jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis du kan finde et tidspunkt, hvor I er alene sammen og har ro til at snakke sammen. 

Når det så er sagt, så tænker jeg, at man ikke er en særlig god ven, når man ignorerer, skubber og kalder den anden grimme ting. Så måske du også kan tænke over, om du egentlig har lyst til at være venner med nogen, der behandler dig sådan? Vi kan selvfølgelig alle fejle og komme til at gøre dumme ting, og derfor tænker jeg også, at det vil være godt at snakke med hende. Måske hun er ked af det, hun gjorde? Det lyder også til, at du hyggede dig med de piger, du boede på værelse med? Måske der kunne være nogen af dem, som du kan begynde at ses lidt mere med? 

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. Ellers er du meget velkommen til at skrive igen eller snakke med en af vores rådgivere i 1-1 chatten.

De bedste hilsener,
Pernille