For alt for hurtigt orgasme

brevkassespørgsmål

For alt for hurtigt orgasme

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 7 år 7 måneder siden

hej. Jeg er en pige, og når jeg ornanere for jeg en orgasme når der er gået ca 30 sekunder. det er så irriterende. Og der skal intet til, kan putte min hånd der ned og bare røre lidt uden på mine underbukser og så kan jeg få en orgasme. hvordan undgår jeg dette. Værste af alt jeg kan ikke lide følelsen af at få en orgasme..........

Svar: 

Hej med dig

Mit korte svar på dit spørgsmål, er at hvis du ikke kan lide følelsen af en orgasme, så stop med at onanere. Du skriver ikke hvordan det føles for dig at få en orgasme, men for de fleste vil det være en rigtig dejlig følelse. Så jeg tænker på om det du oplever måske ikke er en orgasme? Eller om der er nogle følelser involveret som gør det svært for dig at nyde det? Uanset hvad, så tænker jeg at du enten kan begynde at onanere på en anden måde - altså ikke direkte stimulere klitoris eller skeden, men måske i højere grad massere dine bryster og rundt om klitoris, onanere i vand eller lave stop-go metoden, hvor du onanerer lidt, stopper, fortsætter, stopper, og så videre - eller du kan stoppe helt (og prøve igen når du bliver ældre). 

Der er nogle kvinder som nemmere får orgasme end andre, og umiddelbart ville jeg bare tænke at man er "heldig", fordi det er rigtig træls hvis man har svært ved at få en orgasme. Det kan selvfølgelig være træls hvis man ikke ønsker det, og man får en orgasme i tide og utide. Har du prøvet at tage tykkere underbusker på? Eller måske et bind? Det er mine bedste bud, udover at du simpelthen bare skal holde fingrene fra det område. 

Du skal også vide at det er muligt for kvinder at få mere end 1 orgasme i træk, så hvis du nu alligevel ønsker dem, men er træt af at det går så hurtigt, så se om du måske kan få mere end 1. Men hvis du helt vil undgå dem, så stop med at røre dig selv. 

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Venlig Hilsen

Signe 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program