Aldersforskel

brevkassespørgsmål

Aldersforskel

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 7 år 8 måneder siden

Hej brevkasse 

jeg har det her spørgsmål omkring en lille flirt som jeg er ved at få men jeg er meget i tvivl om jeg skal forsætte med vores flirt fordi der er nemlig det at han lige er fyldt 15 år og jeg fylder 17 år her til sommer så ja jeg er bare meget i tvivl om  der er for stor aldersforskel nu også hvor jeg er den ældste 

men ja udover alderen så har vi det pisse godt sammen og jeg synes virkelig han er sød og fantastisk. Jeg føler også han er meget moden af sin alder og det sætter jeg virkelig pris på

men ja jeg er meget i tvivl 

Svar: 

Hej med dig

Tak for dit spørgsmål til brevkassen. Jeg vil forsøge at svare dig ved at give dig nogle perspektiver på dit spørgsmål, som måske kan give dig nogle brugbare overvejelser i forbindelse med din situation.

Du skriver at du fylder 17 til sommer og han lige er blevet 15 år. Der må derfor være ca. 1,5 år mellem jer?  Du skriver, at han er fantastisk og at I har det rigtig godt sammen. Han virker tilmed moden. Så det virker til, at det kun er alderen der går dig på? Til det vil jeg sige, at det vigtigste må være, hvordan du har det sammen med ham, og om han behandler dig godt. Man kan også nogle gange komme til at tænke på hvad "de andre" mon vil tænke. Hvad vil min familie, venner eller andre mon sige. Men hvis du virkelig tænker efter, tror du da ikke din familie og gode venner blot ønsker, at DU har det godt med ham. Vi ønsker ofte vores nærmeste det bedste i livet, som fx at de har en kæreste, som de selv er glad for. Så mon ikke også du kan regne med, at det kun er dig selv, der sådan tænker over alderen som et "problem"? Tror du ikke blot de vil være glad på dine vegne, hvis du finder en kæreste du er glad for?

Det kan måske hjælpe, hvis du forestiller dig, hvad du ville svare din veninde, hvis hun stillede samme spørgsmål omkring alderen. Ville du råde hende til at stoppe flirten pga. en alder? nej vel? er det vigtigste ikke hvordan hun selv har det med drengen og så længe de har det godt, betyder en alder måske ikke det store. Jeg håber du kunne bruge mit svar, ellers er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive igen.

 

De bedste hilsner Maria 

MariaFPs billede
Maria har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program